 |
|  |
 |
Spil Dansk den 28. oktober
|
Spiller du på Spil Dansk dagen torsdag den 28. oktober? Så vil vi meget gerne høre fra dig, så det arrangement eller spillejob, du er med i, kan blive videreformidlet via vores nyhedsmail og annonceindrykning. Send tid og sted for dit spillejob til rlf@artisten.dk – så kommer du med, når vi sender Spil Dansk informationer ud. Husk også at indtaste det i KODAs oversigt. DAF har i stil med tidligere år en Spil Dansk pulje, hvor man kan søge tarifstøtte. Send din ansøgning med projektbeskrivelse og budget til rlf@artisten.dk senest 3. september 2010. Husk at oplyse om der er søgt støtte til arrangementet andre steder. |
|
|
Artister på tværs i udsolgt koncert
|
Tønder Festival åbner officielt fredag d. 27. august kl 15, men allerede dagen før gav 5 danske solister en udsolgt koncert under titlen Den Første Aften. Kajsa Vala, Søren Krog, Kaspar Vig, Niels Hausgaard og Povl Dissing var bragt sammen til lejligheden og både publikum og artister var begejstrede. "Der er for lidt af den slags" siger Søren krog efter aftenens koncert. "Det er superfedt at blive kastet ud i en ny konstellation, og vi har alle arbejdet fuldstændigt fokuseret det sidste døgn". |
|
 |
Benny Schumann får hæderslegat samt æresmedlemskab af Dansk Artist Forbund
|
I anledning af sit 60 års jubilæum som artist, modtog Benny Schumann i går Dansk Artist Forbunds æresmedlemsskab. ”Det er med stor glæde at vi udnævner Benny Schumann til æresmedlem. Selvfølgelig for hans store karriere som artist og createur, men ikke mindst også for hans faglige engagement bl.a. i en årrække i forbundets bestyrelse. Benny kerer sig virkelig om både fag og dets traditioner, men også om vilkårene for alle de udøvende kunstnere. Han kolleger har nydt godt af hans interesse, ikke kun for cirkusartistområdet, men for alle vores solisters vilkår og rettigheder – blandt andet hele det store musikalske område” udtaler formand Lena Brostrøm Dideriksen.. Hun overrakte hæderen på Bakkens Friluftsscen, hvor Benny Schumann i en årrække har stået for den ambitiøse klovnefestival. Se pressemeddelelsen her |
|
|
| Flertal for at ændre beskyttelsestid |
Flere partier i Folketinget ønsker nu at Danmarks holdning til beskyttelsestiden bliver ændret, fremgik det Børsen torsdag den 8 juli. Socialdemokratiets Mogens Jensen mener at der burdes arbejdes på en forlængelse og også regeringspartiet Venstre, vil have en ændring. Kulturordfører Troels Jensen udtaler at han ser en udvidelse af beskyttelsestiden til 70 år som et minimum. Efter ferien vil han vil tage fat i Kulturministeren og det samme vil Karin Nødgaard, kulturordfører for Dansk Folkeparti og formand for Kulturudvalget. Hun ønsker at forholdene bliver undersøgt til bunds. |
|
|
| Urimelig kort beskyttelsestid for udøvende |
Siden Europakommisonen i 2008 foreslog at udvide beskyttelses-perioden for musikindspilninger, har den danske regering har været været imod. Sammen med et mindretal af EU-lande har Danmark været med at blokere for en udvidelse. Beskyttelsestiden er lige nu 50 år efter indspilningen af et værk, til sammenligning er komponister og tekstforfatteres arbejde beskyttet i 70 efter deres død. Dansk Artist Forbund har gentagne gange gjort opmærksom på de urimelige forhold, der betyder at musikere og sangere, som f.eks Dario Campeotto, stadig være udøvende mens rettighederne til egne indspilninger udløber. »Det er urimeligt, at de udøvende kunstnere ikke har længere beskyttelsestid. Mange ser indtægterne som en pension, men på grund af reglerne tjener de ikke en rød reje 50 år efter indspilningen, mens det er helt anderledes for komponister. Det er helt uforståeligt, at forskellen er så stor,« fastslog Lena Brostrøm Dideriksen,formand for Dansk Artist Forbund i Dagbladet Børsen onsdag den 7. juli. |
|
|
Idéer velkomne til fremtidens Pumpehus |
Spillestedet Pumpehuset gik i juni 2010 konkurs efter en længere periode med økonomiske problemer. Bygningen er ejet af Københavns Kommune og står tom indtil der er truffet politisk beslutning om, hvad bygningen fremover skal bruges til. Der er nu politisk enighed i Kultur- og Fritidsudvalget om, at Pumpehuset skal bevares som kulturinstitution. Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder derfor idéer til fremtidig kulturaktivitet i Københavns tidligere Pumpestation, ”Pumpehuset”. Læs mere her
|
|
|
Tekster til Thøger Olesen modtages |
I år uddeler Thøger Olesens Fond for 3. gang sin pris til forfattere af sangtekster. Sangtekster inden for populærmusik i bredeste forstand, kan komme i betragtning, men de må ikke være udgivet før 2010. Ved bedømmelsen vurderes både form og indhold. Teksterne og afspejle menneskelige eller samfundsmæssige problemstillinger, som er væsentlige. Danske tekster vil have prioritet, men tekster på engelsk kan også komme i betragtning. Tidsfrist: Forslag skal være modtaget senest den 31. juli 2010 Læs mere her |
|
|
Komisk gadeteater i Kongens Have og på Israels Plads |
To gadeteatergrupper med DAFs medlemmer spiller udendørs teater over sommeren. Du kan opleve "I Feel Good" i Kongens Have i Kbh. Her sætter tre af gruppen Brændende Kærligheds garvede gadeteaterskuespillere hinanden stævne i en turbulent ballade. "I Feel Good" er fortalt med absurd humor og skæve, gaggede karakterer. Forestillingen er ordløs, sjov, poetisk, med bid i Brændende Kærligheds fysiske og virtuose teatersprog. Forestillingen spiller 20/6–18/7 i Kongens Have - check spilletider her. Gratis adgang. Herefter er forestillingen på Danmarksturné til 1/9. Læs mere på www.braendendekaerlighed.com Oplev også Dansk Rakkerpak der spiller komedien "La Fontaine" på Israels Plads i København. Historien om hvordan byens nye borgmester sætter sig for at renovere byens fontæne – med bl.a. en statue af sig selv. Helst så hurtigt og billigt som muligt – og helst uden at blande højtlønnet dansk arbejdskraft ind i sagen. Altså: Ind med polakkerne og ud med fagforeningen. Se komedien fra 15.6–2/7 på Israels Plads ved Ørstedsparken, København. Læs mere på www.danskrakkerpak.dk |
|
 |
Samsø International Songwriter Retreat 2010 |
Her er muligheden for at deltage sammen med (allerede tilmeldte) sangskrivere fra Danmark, Sverige og USA, i en uges intensiv co-writing og udvikling af sangskrivningshåndværket på Brundby Rock Hotel, Samsø d. 12.-19. September, 2010. Deltagelse er åben for alle sangskrivere. Deltagelserpris; 7500 kr. inkluderer et delt værelse, måltider, workshops og koncerter - men sangskrivere der betaler et 20% depositum - senest den 15. juli - vil modtage 1000 kroners 'tidlig tilmeldingsrabat'. Tidligere deltagerne vil få 500 kr. yderligere i rabat. For mere info se www.listeningroomretreats.com eller skriv direkte til Brett på brett@brettperkinspresents.com
|
|
|
Nye medlemmer af Statens Kunstfonds kunstfaglige udvalg |
Statens Kunstfonds Repræsentantskab har nu valgt to medlemmer ud af det tremandsudvalg, der over tre år skal dele penge ud til rytmiske musikere. Den ene er sanger og komponist Jens Unmack (Love Shop) og den anden er jazzsaxofonist og komponist Pernille Bévort. De to nye medlemmer af film- og scenekunstudvalget er filminstruktør Jens Loftager og teaterinstruktør Catherine Poher. Statens Kunstfonds 8 kunstfaglige udvalg uddeler arbejdslegater, rejselegater og komponisthonorarer. Kulturministeren udpeger i løbet af efteråret det tredje medlem til hvert udvalg og udpeger dernæst udvalgenes formænd blandt de tre medlemmer. Udvalgene sidder fra 1/1-2011 til 31/12-2013. Læs mere her |
|
|
Højesteret stadfæster blokering af Pirate Bay |
”Meget omfattende krænkelser af ophavsrettigheder” kalder Højesteret det der sker via den svenske pirattjeneste The Pirate Bay i dommen der blev afsagt i går. Højesteret pålægger Telenor fortsat at blokere for deres kunders adgang til tjenesten. Allerede for to år siden gav henholdsvis Fogedretten og Landsretten film, musik og bogbranchen medhold i kravet om at Telenors (tidligere Tele2) kunder ikke skal have adgang til Pirate Bay.
Nu har Højesteret stadfæstet at rettighedshaverne har ”en betydelig og beskyttelsesværdig interesse” i at bringe krænkelserne til ophør. Chefjurist i Dansk Artist Forbund, Neel Lykkegaard Andersen fremhæver den klare dom. ”Afgørelsen er principiel. The Pirate Bay var verdens mest populære pirattjeneste da fogedretten pålagde Tele2 at blokere for kundernes forbindelse til tjenesten. Rettighedshavernes grund til at ønske adgangen lukket, var netop at skaden er så massiv og fordi alle andre muligheder var udtømt”.
Formand for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm Dideriksen er tilfreds med dommen. ”Som lovgivningen ser ud, er det op til rettighedshaverne selv at holde øje med, at rettighederne ikke udnyttes ulovligt på nettet. Nu har landets højeste retsinstans fastslået, at tjenesten skal blokeres. Der er jo på ingen måde tale om, at man beder Telenor om at udøve censur eller "være politi", som kritiske røster har hævdet. Tværtimod har brugerne utallige andre lovlige steder hvor de kan få det materiale de ønsker. Dommen viser derimod det ansvar som teleudbyderen må tage for at det de sælger, ikke bruges til ulovlige formål, så vidt muligt. Det er helt basalt, det er fremtiden og det er der ikke noget odiøst i. Det er samtidig sund forretning, også for Telenor der jo selv udbyder en ny, lovlig musiktjeneste på nettet." |
|
|
| Smalt medieforlig, men med krav om mere musik og kultur |
Det ventede medieforlig er nu indgået med et smalt flertal mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De anbefalinger som musikkens organisationer gav i form af 15 anbefalinger i ”Musikken spiller med” optil forhandlingerne, er på nogle punkter imødekommet. Forliget indeholder bl.a. et krav til DR om at spille mere dansk musik og lave en bedre formidling af musik, ligesom de regionale TV2-stationer skal styrke formidlingen af kunst og kultur i hele landet. Formand for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm Dideriksen er tilfreds med lige disse resultater: ”Det er nødvendigt at der stilles høje formidlingskrav til vore public service medier og jeg ser frem til at det danske kulturliv igen bliver synligt i medierne. Det har været en stor mangel både for danske lyttere og seere og de danske kunstnere.” udtaler hun og fortsætter: ”men selvom kulturministeren taler om en styrkelse af DR, så er det klart at fratagelse af en radiokanal for at etablere en ny landsdækkende kommerciel radiokanal med public service forpligtelser samt udlægning af dramaproduktioner til de private producenter, vil kunne mærkes. Både på økonomien og på lyttertallet. Så en styrkelse af DR kan man vel næppe kalde det”. Forliget er gældende fra 1. januar 2011. Læs medieforliget her |
|
|
| Sangskriverkolleger hylder CV Jørgensen |
I anledning af CV Jørgensens 60 års fødselsdag og hans totalt udsolgte tourné har sangskriverkollegaen Per Kristensen taget initiativ til en hyldestkoncert i Musikcaféen i København. Det foregår søndag den 9. maj kl. 20 i Huset i Magstræde. Entré 100 kr. Udover arrangøren kan du opleve bl.a. Nanna, Marie-Louise Munck/Troels Bech, Solveig Sandnes og Disa, Jonas Dissing, Lars Hybel, Peter H. Olesen og Michael Lund, T.S. Høeg allesammen akkompagneret af et veloplagt husband med Kresten Osgood, Thomas Vang, Jesper Løvdal, Dan Hemmer.
|
|
 |
| Yngre danske artister støtter Haitis jordskælvsofre |
Støttesangen "Skrøbeligt Fundament" til fordel for jordskælvsofrene på Haiti har nu solgt over 20.000 eksemplarer. Sangen er skrevet af Sys Bjerre og Søren Mikkelsen og en lang række yngre artister medvirker på indspilningen. Blandt andet Isam B, Julie Berthelsen, Karen, Medina, Rasmus Nøhr, Szhirley, Nabiha, Thomas Buttenschøn, ABC, Cyron Melville, Ida Corr og Infernal. Derudover har alle involverede, virksomheder og organisationer stillet deres arbejdskraft gratis til rådighed, så alle indtægter ubeskåret går til ofrene. Se videoen her og køb singlen hos din cd-forhandler eller som digitalt download her |
|
 |
| Dansk musik og ny cirkus bidrager i Syrien og Sarajevo |
Udenrigs- og Kulturministeriet støtter udvikling af internationale samfund og har fordelt 997.340 kr på 9 projekter. Den danske flerkulturelle hiphop-soul gruppe Outlandish skal spille på Sarajevo Winter Festival i Bosnien, der er præget af spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper. Outlandish håber at kunne bidrage til at løsrive de unge fra deres politiske apati. Palæstinensiske børn i flygtningelejre i Syrien er tidligere blevet undervist i ny cirkus med voksende selvtillid som resultat. Gøglerskolen, Center for Kultur og Udvikling og Den Danske Ambassade i Damaskus udvider nu projektet til også at gælde irakiske flygtningelejre i Syrien. Danske professionelle scenekunstnere vil uddanne unge som instruktører i ny cirkus, så de unge instruktører kan undervise lejrenes børn og unge i ny cirkus. |
|
|
| Professor i rytmisk samtidskunst |
Ved Rytmisk Musikkonservatorium er en stilling som professor i rytmisk samtidsmusik opslået til besættelse pr. 1. august 2010. Professoratet opslås i rytmisk samtidsmusik med særlig vægt på det udøvende og skabende område, som er et højt prioriteret område på RMC. Du skal videreudvikle området indenfor alle konservatoriets uddannelser i samarbejde med konservatoriets øvrige lærere. Professoratet omfatter undervisning, kunstnerisk virksomhed/forskning, kunstnerisk/pædagogisk udviklingsarbejde, faglig koordinering og prøvemedvirken. Læs stillingsopslag her og vejledning i udarbejdelse af ansøgning her. Ansøgningsfrist 15/3-2010 kl.12. |
|
|
| 3 mandlige statister søges til Macbeth |
Østre Gasværk Teater søger 3 mandlige statister i alderen 20-30 år til medvirken i forestillingen Macbeth i Katrine Wiedemanns iscenesættelse. Statisterne skal medvirke som bl.a. soldater, tjenere mfl. Der er prøver fra 20/2-19/3 2010. Her skal statisten kunne deltage i et antal prøver i dag og/eller aftentimer. Antallet af dage vil afhænge af instruktørens dispositioner. Premiere 20.marts. Herefter spiller forestillingen mandag-fredag kl. 20 og lørdag kl. 16. Aflønning vil være kr. 140 i timen plus feriepenge. Der aflønnes for min. 4 timer for hver indkaldt prøve/forestilling. Er du interesseret eller vil du have mere information kontakt Lene Christensen på tlf. 39279111(dagtimer) eller mail lene@gasvaerket.dk |
|
|
Musiklivets står sammen om mediepolitisk initiativ For første gang taler de danske musikorganisationer med een stemme og udspillet ”Musikken spiller med” indeholder 15 konkrete mediepolitiske anbefalinger til det forestående medieforlig. Musiklivets organisationer arbejder stadigt tættere sammen om fælles tiltag til gavn for en samlet branche og samfundet som helhed. Nu ønsker organisationerne at markere deres synspunkter med større vægt og tage et fælles ansvar for udviklingen indenfor dansk mediepolitik. ”Den digitale udvikling har ændret både musikkens måde at nå publikum på, og mediernes måde at bruge musikken på. Forandringerne er kun lige begyndt og det stiller helt nye krav til mediepolitikken såvel som til de involverede aktører. Musiklivet ønsker at være en konstruktiv og proaktiv medspiller i den udvikling. Derfor har musikorganisationerne udarbejdet et fælles medieudspil,” udtaler musiklivets talsmænd Ivan Pedersen, Anders Laursen og Henrik Daldorph. Se ”Musikken spiller med” her |
|
| Fotoserier fra Sommerfesten 2009 |
Her kan du se billeder fra vores store sommerfest d. 20. august hvor medlemmer festede og optrådte sammen med samarbejdspartnere, kontorets personale og venner af huset. Klik dig frem til billederne her
|
|
|
|
Der er vækst i Ny Cirkus i Danmark. Danske artister har potentiale, publikum elsker Ny Cirkus, eventbranchen og teatrene ansætter artister. Og den seriøse interesse for kunstarten kommer også fra adskillige kommuner og partier i Folketinget. Og nu har kulturministeren også givet kontant opbakning til formidling og synliggørelse af dansk Ny Cirkus i form af 1 mil kr. til anvendelse i 2008-2009. Dansk Artist Forbund samarbejder med Københavns Internationale Teater og Akademiet for Utæmmet Kreatvitet for at sætte handlekraft bag visionerne for kunstformen og artisternes muligheder for dansk uddannelse og produktion af forestillinger. Læs uddybende om tiltagene her |
|
|
|
 |
|
|
|  |