ARTISTinfo nr. 69          15/1-2
010


 
1.         KUNSTGREBSINNOVATØRUDDANNELSEN I FULD SVING 
2.         KUNSTEN AT INKLUDERE - KONFERENCE OM INTERKULTUR 
3.         ANALYSE AF PENGESTRØMME I DANSK MUSIKLIV
4.         NYE RETNINGSLINIER FOR TRANSPORTSTØTTEN
5.         NYE SPÆNDENDE TILTAG I FORÅRETS KURSUSKATALOG 
6.         ROBOTDRENGENE I DANSEFORESTILLINGEN 'MENNESKEROBOT'
7.         BJØRN TIDMAND FYLDER 70 ÅR OG UDGIVER NY CD
8.         NYT TEATER I KØBENHAVN "BREMEN"
9.         OPEN MIC PÅ BILLETTEN
10.       GRAMEX-MIDLER TIL GRØNLAND
11.       OPTAGELSESPRØVER PÅ MUSICALAKADEMIET
12.       ANSØGNINGSFRISTER


1. Kunstgrebsinnovatøruddannelsen i fuld sving
Første del af uddannelsen til Kunstgrebsinnovatør startede i denne uge. Dermed er et helt fyldt hold på 41 kunstnere lige nu i fuld gang med både teoretisk og praktisk arbejde og undervisning i et tæt og intensivt uddannelsesprogram. I løbet af deres første uge har de arbejdet med at lære de forskellige former for proceslederroller at kende. Med en baggrund som sociolog, danser og koreograf er Martin Gylling blandt den faste stab af undervisere; Han beskriver deltagernes store arbejdslyst: "Der er virkeligt gang i den fra morgen til aften! Det er en utroligt engageret gruppe med høj motivation og der bliver lagt meget energi i arbejdet og diskutionerne. Og om aftenen bliver der så snakket på livet løs via bloggen, her reflekterer gruppen over det de har lært og tænkt i dagens løb."
I næste uge skal nye ideer sættes i spil når der står udvikling af forretningskoncepter på skemaet. Nyt hold starter til august, følg løbende med på www.kunstgreb.dk


2. Kunsten at inkludere - konference om interkultur
Den 28.-29. januar 2010 afholdes konferencen KUNSTEN AT INKLUDERE i Skuespilhuset. Den omhandler globaliseringen og internationaliseringen af det danske kulturliv, inklusion/eksklusion af landets borgere med interkulturel baggrund, og interkulturelle dimensioner, kompetencer, erfaringer og strategier i kultursektoren. Her kommer aktører og beslutningstagere, herunder mange fra teaterverdenen som med forskellige erfaringer har søgt at lære sig kunsten at inkludere – at forholde sig aktivt til muligheder og potentialer såvel som udfordringer i et kulturelt mangfoldigt Danmark. DAF har ydet støtte til konferencen. Se deltagere og få mere information om evt. tilmelding her


3. Analyse af pengestrømme i dansk musikliv
For at skabe et faktabaseret grundlag for fremtidig debat og priori-
teringen af de offentlige tilskud vil Statens Kunstråds Musikudvalg gennemføre en analyse af økonomien i det danske musikliv og dansk musik i udlandet. Undersøgelsen skal indbefatte både de dele af musiklivet, der financieres viaoffentlige eller private midler og den rent kommercielle musikbranche. Analysen forventes færdig i september 2010. Læs mere her


4. Nye retningslinier for transportstøtten
Der er i 2010 afsat 3,5 millioner til transportstøtte. Midlerne vil blive uddelt løbende, og når den afsatte pulje er opbrugt, kan der ikke tildeles støtte i resten af 2010. Der kan gives støtte indenfor alle musikalske genrer til transportomkostninger for orkestre/ensembler med minimun to musikere, der er engageret til en professionelt aflønnet koncert. Læs mere her


5. Nye spændende tiltag i forårets kursuskatalog.

Hold øje med din postkasse for Dansk Artist Forbunds kursuskatalog for forårssæsonen 2010 udkommer nu. Vi lancerer nye spændende tilbud for medlemmerne, som vi håber I vil tage godt imod. Bl.a. individuel karrierecoaching, intensivt kursus i foredrag og en ny kursuspulje. Så tag dig tid og læs det godt igennem og se, om der ikke er noget du kan bruge.


6. Robotdrengene i danseforestillingen Menneskerobot
Den succesfulde breakdance-instruktør Steen Koerner, der tidligere har opsat bl.a. Nøddeknækkeren, Sylfiden har nu sat forestillingen 'Menneskerobot' op med tekster af Lucy Love og Saul Williams og musik af Yo-Akim. På scenen står derfor naturligvis Robotdrengene (Talent08), danseren Pandora samt den japanske Koichiro Mori "M561" der er kendt som verdens bedste menneskerobot. Forestillingen kan ses indtil 6. februar på Dansescenen i Dansehallerne i Kbh. Læs mere her


7. Bjørn Tidmand fylder 70 og udgiver ny CD
D. 24. januar fylder Bjørn Tidmand 70 år og d. 5. februar udkommer cd'en 'Horisonter' med ti sange skrevet af digteren Poul Feldvoss og komponisten Finn Jørgensen akkompagneret af guitaristen Erik Axel Wessberg. Bjørn Tidmand kender jo alle fra hans kæmpehit 'Du skal ikke give mig roser' og 'Lille sommerfugl', som udkom i 1968. Siden da har Bjørn Tidmand underholdt et stort publikum, vundet priser, medvirket i Melodi Grand Prix og indenfor de sidste par år også holdt foredrag om sine mange år i branchen suppleret af et par sange. DAF sender et stort tillykke og held og lykke med 'Horisonter'. Læs mere på www.bjorntidmand.dk   


8. Nyt teater i København "Bremen"
"København mangler et sted, hvor et siddende publikum kan få store oplevelser i en afslappet atmosfære", lyder det fra folkene bag et nyt københavnsk teater: Casper Christensen, Frank Hvamm og Simon Kvamm samt Niels Hausgaard, Jesper Bay, Henrik Dahldorph, Frank Panduro og Hans Hansen. Der er plads til 684 siddende publikummer i det nye teater, som kommer til at ligge i det tidl. Privat Teatret. Der vil også komme en lille scene for upcome musik og comedy. Den daglige ledelse varetages af Kristoffer Carr-Saunders, der er kaospilot. 
 

9. Open Mic på Billetten
En lille gruppe skuespillere har taget intiativ til en Open Mic aften på Billetcaféen i Nørregade 24, 1165 Kbh. K d. 1. og 3. mandag i måneden. Her kan du møde kollegaer over en øl, kaffe, vin...! Til stede er et klaver og en pianist, så brænder du inde med en sang, performance eller noget helt 3. kan du afprøve det her. Tanken er, at skabe et alternativt sted for skuespillere, sangere og andre, som har noget på hjertet. Noget man allerede optræder med, noget man har planer om at ville optræde med eller måske bare en lille idé, der skal have luft. Første gang er d. 18/1-2010 fra kl 19. Gratis entré.


10. Gramex-midler til Grønland
Gramex sikrer det grønlanske musikliv gennem en pulje, som grønlandske musikere og sangere kan søge støtte fra. Der kan søges tilskud til liveoptræden, cd-indspilning, studierejse m.m. Fristen er fredag den 26. februar 2010. Kun udøvende musikere og sangere kan ansøge. Sangskrivere, komponister og pladeselskaber kan ikke søge tilskud. Ansøgning på dansk med projektbeskrivelse, baggrundsdokumentation, e-mail, tlf, cpr-nummer, kontooplysninger bedes sendt (gerne pr. e-mail) til: Gramex, Gl. Kongevej 11-13, 2, 1610 Kbh. V - Mrk. ”Gramex-midler til Grønland” eller mail til bke@gramex.dk  Læs mere på www.gramex.dk
 

11. Optagelsesprøver på Musicalakademiet
Det danske musicalakademi afholder optagelsesprøver til den 3-årige musicalperformeruddannelse. 1. prøve i sang og dans afholdes d. 13. og 14. marts 2010. For dem der går videre afholdes 2. prøve i sang, dans og skuespil d. 20. og 21. marts. Ansøgningsfrist mandag d. 1. marts 2010. Tilmelding og yderligere information på www.musicalakademiet.dk


12.  Ansøgningsfrister 

DAFs kollektive rettighedsmidler fra Gramex
22. januar 2010 kl. 15 hos DAF

KODAs kollektive båndmidler
1. februar 2010 kl. 18 hos KODA

Statens Kunstfond
2. februar 2010 hos Statens Kunstfond

Transportstøtte til orkestre/ensembler
løbende frist hos Kunstrådet

Komponisthonorar - rytmisk musik    
løbende frist hos Statens Kunstfond  

International musikformidling   
løbende frist hos Kunstrådet






Udgivelser fra medlemmer

Anderskovs nye internationale kvartet Jacob Anderskov
Agnostic Revelations
ILK/VME

Fjell
No Bullshirt
Gateway Music

Humor og skæve sange Jacob Haugaard
I Mit Sommerhus
Airborne Records

12 historier og 12 sange fra Mali Moussa Diallo
Once Upn A Time In Mali
Gateway Music

Soundtrack til Nikolaj Steens debut som filminstruktør Tina Dickow
The Road To Gävle
A:larm

Lyden af Grønland i Thullas elektronisk landskaber Thulla
The Spirit Of Ice
Arctic Nature
/QvintesArt

Skramlet stemninsfyldt poetisk indierock Anna Rosenkilde
Under the Skin of a Skeleton Zebra
Strange Ears









Kursuskataloget lægges op online i næste uge - se her 



Pressefoto




Pressefoto