Om DAF
DAFs medlemmer
DAF i branchen
Nyheder
ARTISTinfo
Artisten
Til nye medlemmer
DAF links
Artisternes A-kasse
Juridisk rådgivning
Ophavsret
Tariffer & aftaler
Standardkontrakter
Skatterådgivning
Forsikring & pension
Kurser
Medlemstilbud
Karriererådgivning
Revisorrådgivning
Legatophold
PressRoom
Ansøgningsfrister

Medlemslogin her >>

Print denne side >>


Individuel karrierekonsultation

6 individuelle sessions med personlig coach

  • Hvad ønsker du i dit professionelle liv? Hvordan opnår du det?
  • Har du brug for klarhed over dine prioriteter?
  • Sidder du fast i handlemåder, som er hæmmende for din karriere og dermed dit liv?
  • Savner du sparring omkring dine planer og handlemåder for din karriere og dermed dit liv?
  • Hvilke forhindringer oplever du? Hvilke kommer udefra? Hvilke kan du selv arbejde med?  

Individuelle karriere-sessions henvender sig til dig, der føler, at du mangler et personligt skub for at komme videre med dit liv og din karriere. I samarbejde med en af vores coaches, bliver der stillet skarpt på, hvad du ønsker, og hvad der skal til, for at du kan opnå det.

Mange kunstnere bliver undervejs i deres liv og karriere konfronteret med tanken eller valget om, hvorvidt de er på rette kurs. Har karrieren det rette indhold eller sigte? Nogle gange er det sundt at blive ”forstyrret” i sin vanetænkning omkring det man altid har gjort – eller har fået ”dikteret” at skulle gøre. Til andre tider kan det være personligt udviklende og bekræftende at folde sine historier ud som kunstner for derigennem at stille skarpt på sine kunstneriske dyder, værdier eller målsætninger. 

Nu har du mulighed for igennem 6 individuelle sessions at blive udfordret, bekræftet, forstyrret og forhåbentligt blive gjort endnu mere nysgerrig på mulighederne i din karriere og dit liv, derfra hvor du står nu. Din karriere kræver, at du træffer nogle valg og at du tager ansvaret for dem.

Naturligvis har alle tavshedspligt.


Ole Gulløv
er gestaltterapeut og filosof med 15 års erfaring i undervisning, supervision, terapi og medmenneskelige samtaler. Han er uddannet sociolog (Københavns Universitet 1990), lærer (KDAS 1998) og gestaltterapeut (KGI 2009). Fungerer som lærer, supervisor for ledere og ansatte i den private og offentlige sektor og terapeut. Er endvidere leder af Dynamisk Kommunikation og afholder kurser i personlig udvikling og kommunikation.


Henriette Blix

har 37 års erfaring i musikbranchen som direktør for Virgin Records 1983-2002 og er stifter af PDH management og koncertvirksomhed 1972-1986. Hun er endvidere leder af Blix Management og giver individuel branchecoaching. Hun er uddannet Master Practitioner i NLP fra Neuro Linguistic Institute i USA, (1999) og har uddannet sig på Gestaltteraputisk Institut og Københavns Gestaltterapeutiske Institut (2006-2010).


Tilmelding

Ønsker du et coachingforløb, sender du en ansøgning til Dorthe Vincentzen på dv@artisten.dk med en kort orientering om hvor du står her og nu og hvad du ønsker klarhed over. Skriv gerne hvilken coach du ønsker at tale med. Du vil herefter modtage en bekræftelse. Når vi har modtaget din egenbetaling, kan du og din coach aftale den første session.

Al kommunikation vedrørende dine karrierekonsultationer vil herefter foregå direkte mellem dig og din coach. Der hersker naturligvis tavshedspligt.

Medlemspris 1.500 kr. for 6 sessions (1 session=60 minutter)


Vi gør opmærksom på at der er et begrænset antal forløb hver kursussæson. 

Karrierekonsultationerne foregår i København og transporten og medlemmet sørger selv for transport.
 

Tilbagemeldinger fra medlemmer

Sangerinde og komponist Thulla: "Jeg var lidt skeptisk i starten, da jeg fandt ud af at Henriette Blix anvender gestalt-terapi, men hun respekterede mine grænser 100%, var yderst professionel, - og efter 3. gang oplevede jeg et kæmpe stort gennembrud. Jeg har i årevis kastet mig ud i alt for mange projekter og forfulgt alt for mange ideer på én gang, hvilket har resulteret i konstant frustration, stress og utilfredshed, fordi jeg aldrig kom ordentligt i mål med noget af det. Det er vendt nu - totalt. Jeg har fået en ro og et fokus, jeg aldrig har haft før, og satser nu 100% på den passion, der kommer inderst fra mit hjerte. Jeg troede at uro, rastløshed, angst for ikke at tjene penge og en god portion uansvarlighed var en kronisk del af mig og mit kunstnerliv - men sådan er det ikke! For de elementer er simpelhen opløst efter konsultationerne hos Henriette Blix, som jeg KUN varmt kan anbefale."






Ole Gulløv


Henriette Blix


Copyright & tekst: Dansk Artist Forbund. Design & udvikling: Kontrast design - Wischmann Innovation. Kontakt webmaster: rlf@artisten.dk