ARTISTinfo nr. 72          29/4-2
010


 
1.         ANSØGNINGSFRIST 10. MAJ PÅ KUNSTGREB
2.         MEDIEOPLÆG FOR ELEKTRONISKE MEDIER FRA S, SF og R
3.         JAMES "THE AMAZING" RANDI I DANMARK
4.         NYT TILBUD I PRESS ROOM
5.         STØTTE TIL KOMPETENCEGIVENDE KURSER
6.         DAFs REVISORRÅDGIVNING - LEDIGE TIDER 
7.         CAROLINE HENDERSON FÅR RIDDERKORS
8.         CIRKUSKONCERT MED ROYAL BONES
9.         SANGSKRIVERKOLLEGER HYLDER CV JØRGENSEN
10.       DANSENS DAGE 
11.       SPIL DANSK SANGSKRIVERKONKURRENCE
12.       RAPPORTEN "SCENEKUNST I DK - VEJE TIL UDVIKLING"
13.       HAR DU PENGE TIL GODE I TYSKLAND?
14.       ANSØGNINGSFRISTER



1. Ansøgningfrist 10. maj på Kunstgreb

Kunstgreb optager snart nye studerende på uddannelsen til kunstgrebsinnovatør. I januar begyndte de første studerende på uddannelsen, som er åben for alle typer af kunstnere og på det nuværende hold deltager både sangere, skuespillere, designere, scenografer, tekstforfattere og musikere. Ansøgningsfrist er mandag den 10. maj kl. 12 med studiestart 23. august 2010. Læs mere og find ansøgningsskema på www.kunstgreb.dk


2. Medieoplæg for elektroniske medier fra S, SF og R
De tre oppositionspartier ønsker i deres medieoplæg "Frihed, Fælleskab og Kvalitet" at vi skal have stærke public servicemedier. DR skal have mere frihed fra detailstyring og have et Programforum, som kan være talerør for seerne. Penge fra Public Service-Puljen skal ikke gives som støtte til tv-kanaler, der ikke overholder dansk reklamelovgivning samt puljens fornål skal udvides til at omfatte digitaliseringsprojekter og radioprojekter af høj kvalitet. Det er en glæde at se at de tre partier har taget flere af anbefalingerne til sig fra det samlede musiklivs oplæg "Muskken Spiller Med" fra 2009. 
Læs "Frihed, Fælleskab, Kvalitet" her
Læs "Musikken Spiller Med" her 


3. James "The Amazing" Randi i Danmark

Dansk Artist Forbund og Tycho Brahe Planetariet kan med stolthed præsentere et foredrag med den internationalt kendte amerikanske tryllekunstner og skeptiker, James ”The Amazing” Randi. Det foregår den 22. juni 2010 i Tycho Brahe Planetariet. Arrangementet starter kl. 18, med meet & greet, hvor man kan hilse på Randi. Foredraget varer fra kl. 19-20, hvorefter der vil være en halv times spørgsmål og svar. DAF har reserveret 50 fribilletter til dette enestående arrangement. Læs mere om arrangementet og hvordan du reserverer din fribillet her.


4. N
yt tilbud i Press Room
DAF udvider den faste stab af individuelle presserådgivere med en ny rådgiver, Stine Nissen, der er specialiseret i medietræning, og pressedækning af events og sceniske kunstarter. Arbejder du med en forestilling, en stor event eller et andet projekt, hvor det vil være oplagt at få professionel rådgivning, er det nye tilbud måske noget for dig?
Læs mere om det eksklusive medlemstilbud og hvordan du ansøger her 


5. Støtte til kompetencegivende kurser
Dansk Artist Forbund har afsat en pulje af frie kursusmidler, hvor medlemmer kan søge om støtte til relevante, artistrelaterede og kompetencegivende kurser. Vi supplerer DAFs egne kurser med dette tilbud, da vi gerne vil være endnu mere fleksible i forhold til de ønsker vore medlemmer har for at vedligeholde og forbedre kompetencer. Man kan løbende søge, vær dog opmærksom på, at puljen er begrænset. Læs mere om puljen og hvordan du ansøger her


6. DAFs revisorrådgivning - ledige tider
Har du spørgsmål til din skat og selvangivelse eller ønsker du at få gennemgået en royalty-afregning, kan du booke tid til rådgivning hos musikrevisor Bent Malinovsky, som DAF samarbejder med. Der er ledige tider torsdag den 6/3-2010. Book tid ved at sende en mail til Malene Andersen på ma@artisten.dk


7. Caroline Henderson får ridderkors
Caroline Henderson turnerer i både ind- og udland og har optrådt som repræsentant for Danmark ved flere officielle lejligheder, bl. a. ved Dronningens statsbesøg i Tanzania. I anledning af Dronning Margrethes fødselsdag d. 16. april 2010 blev Caroline Henderson benådet med Dannebrogsordenen. DAF ønsker stort tillykke. www.carolinehenderson.dk


8. Cirkuskoncert med Royal Bones
"Jeg sad i min stol med 4 landminer bundet omkring livet og en skarpladt pistol pegende bebrejdende mod dig og hele din eksistens.” Forestillingen Cirkuskoncert med nycirkuskompagniet Royal Bones tager udgangspunkt i kvartetten Hannes Alliances skæve, dystre og humoristiske tekstunivers og musik. Koncertformens uhøjtidelighed spændes op mod stærke fysiske billeder og fortællinger. Kan opleves til og med den 29. april. De medvirkende er Hanne Raffnsøe, Luis Javier Cordoba Pelegrin, Johan Segerberg, Mille Lundt, Henriette Groth, Josephine Wulff Randrup, Maja Romm, Lars Gregersen og Camila Sarrazin. www.myspace.com/royalbonescompany


9. Sangskriverkolleger hylder CV Jørgensen 
I anledning af CV Jørgensens 60 års fødselsdag i år og hans totalt udsolgte tourné har sangskriverkollegaen Per Kristensen taget initiativ til en hyldestkoncert i Musikcaféen i København. Det foregår søndag den 9. maj kl. 20 i Huset i Magstræde. Entré 100 kr. Udover arrangøren kan du opleve bl.a. Nanna, Marie-Louise Munck/Troels Bech, Solveig Sandnes og Disa, Jonas Dissing, Lars Hybel, Peter H. Olesen og Michael Lund og T.S. Høeg. Allesammen akkompagneret af et veloplagt husband med Kresten Osgood, Thomas Vang, Jesper Løvdal, Dan Hemmer.


10. Dansens Dage
Fra 29. april til og med 1. maj fejres dansen med over 100 arrangementer over hele Danmark. Formålet med Dansens Dage er at samle alle danseformer og fejre kunstformen, der krydser alle politiske, kulturelle og etniske grænser samt forener folk i fred og venskab. Den 29. april foregår en danmarksomspændende fællesdans med electric boogie koreografi af Steen Koerner. En dansebus kører fra Hirtshals til København. Der stilles udendørscener op i København, Århus, Odense, Ålborg samt Thorshavn på Færøerne. Herudover er der masser af forestillinger med danske og internationale dansestjerner. Se dig om på www.dansensdage.dk


11. Spil Dansk Sangskriverkonkurrence
De to kategorier i Spil Dansk Sangskriverkonkurrencen 2010 er nu afsløret. 1. Fødselsdagssangen for voksne (=Årets danske sang 2010) 2. Årets danske børnesang 2010
Læs om kriterier og deltagelse her
  

12. Rapporten "Scenekunst i Danmark - veje til udvikling"
Teaterudvalget under Kulturministeriet har netop offentliggjort rapporten "Scenekunst i Danmark - veje til udvikling", der har til formål at skabe et endnu bedre, vibrerende teaterliv på højt og internationalt plan. Udvalget har været i dialog med en lang række enkeltpersoner og repræsentanter fra alle kroge af teatermiljøet og kommer med en række anbefalinger til at tackle de største udfordringer, scenekunsten står over for i de kommende år.
Download rapporten her



13. Har du penge til gode i Tyskland?
Har du i 2009 haft indtægter som musiker eller sanger i Tyskland? Så er det nu, du kan søge om penge fra Gramex’ tyske søsterorganisation GVL. Gramex har en aftale med GVL, der betyder, at danske musikere og sangere kan modtage penge efter den tyske ordning. Du skal bare i samarbejde med Gramex udarbejde en ansøgning. Du kan ansøge, hvis du i 2009 har modtaget royalty fra salg af cd’er i Tyskland, honorar for cd-indspilninger i Tyskland eller indtægter fra optagelser til tysk radio og tv. Kontakt snarest muligt og senest 15/6-2010 Tina Tang-Almajid hos Gramex på tlf. 33 85 32 37 og få et ansøgningsskema og hjælp til din ansøgning. Læs mere på www.gramex.dk


14.  Ansøgningsfrister 

DAFs Kollektive Rettighedsmidler fra Gramex
21. maj 2010 kl. 15 hos DAF

Transportstøtte til orkestre/ensembler
løbende frist hos Kunstrådet

Komponisthonorar - rytmisk musik    
løbende frist hos Statens Kunstfond  

International musikformidling   
løbende frist hos Kunstrådet






Udgivelser fra medlemmer

7 sangerinder med bulgarsk a cappella musik som speciale Vokal-
ensemblet Glas
Kopirin
Eget selskab

Joesfine Cronholms egne sange Josefine Cronholm
Songs of the Falling Feather
ACT

Hanne Boel i samspil med Carsten Dahl Hanne Boel
I Think It's Going To Rain
Stunt Records

Co-writes med internationale sangskrivere Geordie
With A Little Help From My Friends
Hit House Records

Sigurd nu med Kristendomskundskab Sigurd Barrett
Fortæller Bibelhistorier
My Way Music

Skjærbæk-brødrene, Søren Koch og Johan Lei Gellett Boat Man Love
The Sweet & The Price To Pay
Eget Selskab

Ny jazzdiva Kendra Lou
To The End of The World
Calibrated

Debutalbum i traditionen Marianne Green
Dear Irish Boy
Glas Records

Kim Larsen næsten helt alene Kim Larsen
Mine damer og herrer
EMI














Foto: Stephen Freiheit