Support i hjemmestudiet

Pro Tools / Logic / Garage Band

Sidder du med et spørgsmål eller akutte problemer, der blokerer for dit videre arbejde i musikprogrammerne Pro Tools, Logic eller Garage Band, kan du søge en individuel session, hvor underviseren kommer ud i dit studie eller hjem til dig, og sammen gennemgås problemerne.

Underviseren kan også introducere lettere arbejdsprocesser og genveje i programmeringen, der sparer tid og optimerer dit kreative arbejde. Der ydes support på både Mac og PC-platforme.

En supportsession varer 90 minutter. 

Egenbetaling: 300 kr. (ikke-medlemmer 1100 kr.)

Forudsætninger

Undervisningen foregår som udgangspunkt i Hovedstadsområdet, men vi kigger på tilmeldingerne og ser, om vi kan samle deltagere i andre dele af landet.
 


Supporter / Henrik West

- er Pro Tools ekspert, komponist og bassist, oprindeligt diplom-uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium. Har igennem en årrække arbejdet som producer og musiker i professionelle lydstudier, bl.a. PUK, The Village, Media Sound og er nu medejer af Medley. Har supporteret begyndere og øvede i en del år.

www.medleystudios.dk

 


Supporter / Thor Finland

- er Logic ekspert, komponist, producer og remixer. Har produceret og mixet for et utal af upcoming og etablerede kunstnere som Julias Moon, Rosa Lux, Olga Kouklaki, January Thompson, Kaya Brüel og mange flere. Thor har mere end 20 års studieerfaring og har undervist begyndere og øvede privat i Logic gennem en årrække.



 

Ansøgning og praktisk forløb

Ved ansøgningen fortæller du, hvilket program du arbejder og hvilke tekniske problemer, du ønsker at arbejde med. Når du har fået en bekræftelse og betalt dit kursusgebyr, bliver du kontaktet af underviseren og kan aftale en tid, der passer jer begge. 
 


Ansøg om ENETIME: Support i hjemmestudiet

Fulde navn  *
Email  *
Mobilnummer  *
CPR-nummer (de første 6 cifre)  *
Hvilket program ønsker du support i?  *
Beskriv kort, hvilke tekniske problemer, du ønsker at arbejde med  *
Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS