Anne Rosing Metoden

Stemmen er dit visitkort

Kursusnummer 18-20
Underviser / Britt Hein
Dato /  7/9 + 14/9 + 21/9 + 28/9 + 5/10 +  19/10 + 26/10
Tid / kl. 7/9 + 14/9 + 21/9 + 28/9 26/10 kl. 16-17 + individuelle tider 5/10 + 19/10 ml kl. 16-20
Sted / Online via Zoom
Deltagere / 8
Medlemspris 1000 kr. 
Ikke-medlemspris 
2200 kr. 
 
Kurset er fuldt booket - skriv til os vedr. optagelse på venteliste

Britt Hein

Om kurset

Det vigtigste i alle former for stemmetræning - og det gælder for både sang- og talestemmen - er at finde og understøtte det, der er det helt specielle ved netop din stemme.

Stemmen er dit visitkort
Anne Rosing Metoden er udviklet af den erfarne sangpædagog af samme navn og handler om at finde kernestemmen og frigøre den gennem stemmearbejde og fysiske øvelser. På dette kursus kan sangere tilegne sig metoderne over 7 gange med en uges mellemrum.

Det overordnede mål er at finde frem til, hvordan du giver din stemme de optimale arbejds-betingelser, så du kan udtrykke dig frit og musikalsk nuanceret.

Genfind din kernestemme
Ved hjælp af enkle og præcise øvelser lærer du en metode til at generobre din kernestemme: Den stemme, som du er født med, som har stor frihed, et stort omfang, mange klanglige nuancer og stor styrke og bæredygtighed.

Kurset gennemgår

  • Sangerkroppen
  • Kernestemmen
  • Kompensatoriske spændinger
  • Mandag d 7/9, 14/9, 21/9 og 28/9 ml kl. 16-17 vil Britt gennemgå teori/anatomi og øvelser.
  • Individuel vokalcoaching vil finde sted mandag d 5/10 og mandag d 19/10 ml kl 16-20.
  • Alle kursister får 2 x 30 min. individuel vokalcoaching.
  • Mandag d 26/10 er der fælles opsamling over Zoom kl. 16-17.

Send video af dig selv
I løbet af de første 14 dage af kurset, skal hver deltager sende en videooptagelse af sig selv i fuld figur, hvor der synges en selvvalgt sang. Denne video vil danne udgangspunkt for den individuelle vokalcoaching. Britt Hein vil orientere mere omkring dette, når kurset er i gang. 
 


 

Britt Hein

- er sanger og sangpædagog, uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Studielektor i sang ved Musikvidenskab på Københavns Universitet og certificeret i Anne Rosing Metoden / Voiceembodiment. Sideløbende med sangkarrieren har hun uddannet sig i flere aspekter af arbejdet med stemmen og kroppen.

www.britthein.dk
 

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS