Få styr på skattefradrag

Hvad kan du trække fra?

Kursusnummer / 05-18
Dato / 16. + 23. april 2018
Tid / Kl.  11 - 15 begge dage 
inkl. frokostpause
Underviser / Bent Malinovsky
Sted / Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 1420 København K
Deltagere 15
Medlemspris / 200 kr.
Ikke-medlemspris / 600 kr. 


Om kurset

Vi har i år udbygget DAFs populære skattekursus til at strække sig over to dage, fordi det faglige stof kan være tungt at forstå og for at komme godt omkring de vigtige skattespørgsmål.  

Så grib muligheden for at blive opdateret på hvilke udgifter, du kan trække fra på selvangivelsen og hvordan du gør det. Hvert år sker der lovændringer, og måske går du glip af skatte­fradrag, som du retmæssigt har krav på.

Den specialiserede og erfarne revisor Bent Malinovsky gennemgår det regnskab, som udøvende kunstnere skal udarbejde for at få det bedst mulige skatte­regnskab.
Han giver gode råd til, hvordan du som lønmodtager og honorar­modtager udfylder selvangivelsen, så de rette udgifter bliver trukket fra. 

Regnskabsmodel og bilag
Deltagerne får udleveret en regnskabsmodel til at lave deres eget regnskab efter, der samtidig er en huskeliste, så alle udgifter bliver indregnet. Relevante bilag er afgørende for et godt skatteregnskab, og samtidig skal fradrag på selvangivelsen skal kunne dokumenteres, hvis SKAT anmoder om det.

Du kan løbende indsamle bilag på dine udgifter i forbindelse med jobs, f.eks.:

• transport (taxa, fly- og togrejser og overnatning)
• billeje eller kørselsregnskab for egen bil
• leje af udstyr og forsikringer
• kurser og efteruddannelse
• instrumenter og udstyr, reparation og forsikring
• telefon og kontorhold
• reklamemateriale: website, kampagner, flyers, plakater m.m.
• indkøb af musik eller noder
• øve/træningslokale
 


Bent Malinovsky

- er uddannet HD(R) og stud. merc. aud., har siden 2001 drevet revisionsvirksomhed med speciale i musikfolk og andre kunstneres økonomi. Var sekretær for musikorganisationen DJBFA i 16 år og har gennem flere år fungeret som revisorkonsulent for DAF's medlemmer. Han har endvidere været aktiv på den danske musikscene som bassist og steelguitarist siden starten af 70’erne.

www.bent-malinovsky.dk
 









 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS