Gyrotonic Træning

Få naturlig styrke og smidighed

Underviser / Lise K. Strømsvik
Dato / 10 gange med start 1. marts og slut 10. maj 2017
Tid / Hold 1 kl. 16.30 - 17.30, Hold 2 kl. 17.45 - 18.45 (Ej træning i uge 15 pga. påskeferie)
Sted Gyrotonic Copenhagen, Ahlefeldtsgade 21 B, st. 1359 København K
Deltagere 2 hold á 3 deltagere
Medlemspris / 900 kr.
Ikke-medlemspris 
2000 kr. 


Om kurset

Arbejd med kroppen i en ny og spændende træningsform: The Gyrotonic Expansion System.
Træningsformen, der er en harmonisk blanding af yoga, gymnastik, Tai Chi og svømning, er anerkendt af læger, fysioterapeuter og sportsfolk for samspillet mellem muskler, centralnervesystem, led og åndedræt.

The Gyrotonic Expansion System
”Gyro” betyder ring, spiral eller cirkel. Og ”tonic” betyder at styrke, tone og give ny kraft. Systemet er udviklet af Juliu Horvarth og træningen forbinder alle kroppens funktioner vha. cirkulære, tredimensionelle bevægelser. Bevægelserne er baseret på medfødte instinkter i kroppen, så uanset din baggrund og aktuelle fysiske tilstand, kan kroppen arbejde med.

Øget velvære og smuk holdning
Træningen giver styrke, smidighed, bedre koordinations-evne og energi, men trimmer og toner også kroppen, så du oplever øget velvære og reelt også får en smukkere krop og holdning.

DAFs eget hold
Undervisningen foregår i hold á 3 deltagere på gulv, skammel og måtte (Gyrokinesis) og øvelser (Gyrotonic) på "The Gyrotonic Tower Unit”-maskinen.

Beklædning
Afslappet tøj, du kan bevæge dig i og sokker.
Gyrotonic Studio er ”sko-fri” zone.


Lise K. Strømsvik

Lise K. Strømsvik

- er certificeret underviser og ejer af Gyrotonic Copenhagen.
Hun har oprindelig danset i USA for Dance Theatre of Harlem, men måtte opgive karrieren pga. en skade. Herefter opdagede hun Gyrotonic-systemet og genfandt styrke og smidighed. Arbejder herudover som freelance model.

www.gtcph.dk

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS