Instagram workshop - øvede

Udover rampen med din Instagram-profil

Kursusnummer  16-22
Underviser  /  
Camilla Stemann Jensen
Dato  /  2.  november 2022
Tid   kl. 14 - 17  

Sted  /  Online via Zoom - arr. af FAOD
Medlemspris  /  100 kr. 
  

Om kurset

Denne workshop er for dig, som gerne vil bruge Instagram mere strategisk og systematisk – især når du skal brande dig selv og dine ydelser overfor dine kunder.
Lær konkrete teknikker til, hvordan du tager og redigerer dine billeder, så de skaber blikfang, og hvordan du får et univers på Instagram, som giver masser af engagement – og kunder i din forretning.

Denne dag skal vi nørde fotokompositioner, lys, helt uundværlige apps og andre hjælpeværktøjer på en nem og sjov måde.
Vi skal også tale om, hvordan du bedst fortæller DIN historie på Instagram og bryder igennem med en klar rød tråd, som får dig til at skille dig ud fra mængden blandt mange smukke og inspirerende profiler. Hvordan du finder din niche – og ejer den med et dedikeret community som følge. Du vil gå fra workshoppen med en masse inspiration og værktøjer, der kan give dig et fantastisk overblik – og gøre din tid på Instagram både nemmere og mere effektiv. 

Du kan forvente at tage følgende med hjem fra kurset

  • Tips og tricks til at skabe æstetisk og inspirerende indhold, som alle elsker og liker
  • Indblik i hvordan du går viralt på Instagram
  • Konkrete apps og værktøjer, der kan gøre din Instagram tilstedeværelse så effektiv og tidsbesparende som muligt
  • Tips der knækker koden til Instagrams algoritme
  • En klar strategi til at konvertere dine følgere til kunder

Forudsætninger
Du skal have en Instagram-profil og du kender til og bruger universet i forvejen, men du behøver ikke at være superbruger. 
Medbring din telefon, hvis du vil teste nogle af de forskellige værktøjer og apps med det samme.

Vedr. tilmelding
Workshoppen foregår online og er arrangeret og tilrettelagt af Forbundet Arkitekter og Designere og medlemmer af Dansk Artist Forbund har her også mulighed for at deltage. 
Tilmelding foregår direkte hos FAOD.

Spørgsmål vedr. indhold skal rettes til Forbundet for Arkitekter og Designere på tlf. 32 83 69 90.


Camilla Stemann Jensen

- er Instagram og influencer ekspert og har bureauet CPHAGENCY. Camilla har arbejdet professionelt med Instagram og influencers for flere danske og internationale brands og startede karrieren med selv at opbygge et personligt brand via sociale medier.
Hendes Instagram-profil @copenhagenbyme med +20.000 følgere har givet hende mulighed for at lave sin egen kogebog, optræde i TV samt skabe sin egen virksomhed. Camilla lever i dag af at være influencer og rådgive, undervise og holde workshops for store og små virksomheder.

www.camillastemann.dk

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS