Musik og rytmik med børn

Stimulér og styrk børns motorik og sprog

Undervisere / Rasmus Kærså og Lotte Kærså
Dato / 21. marts 2017
Tid  / kl. 10 - 16
Sted   Rytmisk Musikkonservatorium Lok. A118, Leo Mathisens Vej 1,
1437 København K
Deltagere20
Medlemspris / 350 kr. 
Ikke-medlemspris / 800 kr. 


Lotte Kærså

Om kurset

Arbejder du med børn og musik i alderen 2-7 år, eller vil du gerne vide mere om, hvordan man kan bruge musik og rytmik til at stimulere og styrke børn? Så kan du få inspiration og faglig indsigt gennem dette kursus.

Kursusdagen begynder med den grundlæggende teori omkring børns udvikling, kompetencer og hvordan deres motorik og sprog kan understøttes med musik og rytmik.

Herefter kommer deltagerne selv i gang med at afprøve en række forskellige instrumentale legeformer, hvor rum og rammer har afgørende betydning for den pædagogiske praksis.

Inspiration og bevægelseslege
På kurset arbejder deltagerne med rasleæg, trommer, marimbaer og lydkasser, og undersøger hvordan man kan få enkelte rytmer til at understøtte sang, dans og bevægelse.
Sang, dans og rytme er grundelementerne i stimulerende bevægelseslege, og som en vigtig del af kursusdagen afprøver deltagerne selv en hel række forskellige sanglege.

Kurset henvender sig til alle med interesse for området eller som arbejder med musik i institutioner, musikskoler og indskoling.

Den erfarne musik og bevægelsespædagog Lotte Kærså er medunderviser på kurset, og der bliver vist eksempler fra hendes DVD "Leg, musik og bevægelse“.

 

Rasmus Kærså

- Musiker/bassist og har undervist i rytmik i snart 20 år. Arbejder med et rytmisk musikalsk univers, hvor fantasi, spontanitet og improvisation styrker børnenes sprog, motorik og sociale udvikling. Undervisningsreferencerne er Bernhard Christensen og Grethe Agatz og Lotte Kærså.
Underviser på Rytmisk Center og på APA i Babyrytmik "far på orlov“. Han har udgivet flere albums med bl.a. Lotte Kærså og Græsrødderne, Moonjam og Danseorkestret.
(Foto: Frigge Fri Volander Himmelstrup)

 

 
Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS