Stream dine shows

Kom i gang med at lave online events

Kursusnummer  /  16-20
Dato  /  15. maj 2020
Tid  /  Kl.  15 - 16.30

Oplægsholder   Palle Hjort
Vært  
Asger Steenholdt
Sted   Online via Zoom
Deltagere  /  20
Medlemspris  Gratis - kræver tilmelding
Ikke-medlemspris  / Gratis - kræver tilmelding


Om kurset

De fleste kunstnere har fået aflyst alle forårets og sommerens shows og det er svært økonomisk, men også kunstnerisk at lade dét arbejde, man havde glædet sig til at dele med sit publikum, gå tabt.

Under Coronakrisen er der opstået en mulighed for at nå publikum på en anden måde. En ny koncert- eller showform, som kan noget andet og som for nogen vil være en form, der er kommet for at blive og sikkert vil leve videre efter Corona.

På dette online møde får vores vært, DAFs næstformand, Asger Steenholdt besøg af tangentspilleren Palle Hjort, der siden landet blev lukket ned, har spillet mange forskellige slags online koncerter.

Hør hvordan han greb muligheden, hvilke erfaringer han har gjort sig og få tips til hvordan du kan komme i gang, hvis du har lyst at prøve det af.

Mødet ledes af DAFs næstformand Asger Steenholdt, der arbejder som guitarist/bassist, komponist og konsulent og han opfordrer her: "Palle har både holdninger til og erfaring med teknik, økonomi, mindset og “hvordan man holder motoren varm” - og så er han rar at være i rum med."

Så vær med, bliv klogere, stil spørgsmål og del viden – lige meget om du er musiker, sanger, tryllekunstner, cirkusartist eller noget helt syvende!


Palle Hjort

- er uddannet på det Jyske Musikkonservatorium, hvor han blev optaget på den rytmiske linje, med Hammondorgel som hovedfag. Palle Hjort har været medlem af følgende bands bl.a. Peter Sommer, Povl Dissing Band, The Sandmen, På Slaget 12, Marie Frank, Hush, Poul Krebs Band og ikke mindst Savage Rose, hvor han overtog tangenterne i 2006, efter afdøde Thomas Koppel. Han har desuden arbejdet sammen med bl.a. CV Jørgensen, Steffen Brandt, Thomas Helmig, Lisa Nilsson, Michael Falch, Signe Svendsen, Nive Nielsen, Lille Palle, Mark Lanegan, Agnes Obel, Stig Rossen, Andrew Strong og mange andre.

Palle Hjort modtog i 2014 en Steppeulv, som Årets Musiker.

 









 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS