Som udøvende artist lever man af dét, man præsterer. Den eksponering kan også blive til et pres, der skaber mistrivsel som f.eks. tankemylder, uro eller decideret angst.
Præstationsangst findes i mange udgaver lige fra sceneangst, ubehag ved networking, smalltalk eller samtaler om projekter. Nervøsitet er en naturlig reaktion, men præstationsangst kan hæmme din karriere og påvirke dine valg negativt. Heldigvis kan man arbejde med præstationsangsten, så den ikke længere styrer og fylder.
På dette fyraftensmøde får du konkret viden og redskaber til at håndtere præstationspres og nervøsitet.