Krop og fitness

At være udøvende artist, hvad enten det er som fysisk artist, sanger, instrumentalist eller tryller, kræver det en god fysik, balance og masser af energi. Derfor har vi gode rabatter på træning af forskellig art.

Foto. Per Morten Abrahamsen.

Åben træning - med performere

Åben Træning er navnet på et træningstilbud for alle, som vil styrke kroppen og kropsbevidstheden. Nybegyndere såvel som professionelle kan få gavn af den dynamiske og kraftfulde træning. Åben Træning har til huse på Nørrebro i København og drives af performere og kunstnere.

Alle kropsdele gennemarbejdes effektivt. Kondition, bevægelighed, koordination og balance styrkes. Bevidstheden om center, alignment, grounding, åndedræt samt tid og rum skærpes. Træningen afsluttes med 30 minutters stræk. 

Benyt Åben Træning når det passer - 3 dage om ugen
Åben Træning ledes af et træningsfællesskab med 8 koreografer / dansere / performere, der med udgangspunkt i den fælles form, giver hver deres individuelle træning.
Se tider og instruktører her og følg med på facebooksiden

DAF medlemmer får et ti-turskort til halv pris: 375, - kr.
Købes ved træningsstart, rabatten gives efter først til mølle-princippet.

Deltag i Åben Træning med DAF-rabat


 

Gyrotonic

Gyrotonic Copenhagen

Få styrke, smidighed, bedre koordinationsevne og mere energi hos Gyrotonic Copenhagen i centrum af København. 

Træningen stammer oprindelig fra USA, og er en harmonisk blanding af yoga, gymnastik, tai chi og svømning. Systemet er anerkendt af læger, fysioterapeuter og sportsfolk for dens sammenhæng mellem muskler, centralnervesystem, led og åndedræt. Træningen former og trimmer kroppen dybt og blidt med udgangspunkt i kroppens indre linjer. 

Gyrokinesis
- er holdtræning på gulvet skiftevis siddende på en skammel, liggende på en måtte eller stående. De enkelte øvelser er kædet sammen i et glidende flow, så der opstår en cirkulær lethed uden overgang mellem de enkelte stillinger.

Gyrotonic 
- er bevægelser udført fra den specialbyggede træningsmaskine 'The Gyrotonic Tower Unit'. Træningen består af cirkulære vedvarende bevægelser via 100% justerbar grundstamme, greb, elastikker og vægte.

DAF-medlemmer får 25 % rabat på Intropakke og 20 % rabat på hold og øvrige tilbud.  

Læs mere på Gyrotonic Copenhagen

Fitness.dk

Som medlem af Dansk Artist Forbund kan du tegne et års medlemskab af Fitness.dk med klækkelig rabat. Du har mulighed for at give samme gode pris på medlemskabet til en ven. 

Rabatmedlemskabet kan tegnes på ANYTIME - produktet, der giver adgang til alle hold og alle faciliteter og centre inkl. CROSS og RUN. Herudover kan tilkøbes fri squash.

Når du opretter dit Fitness.dk - medlemskab får du medlemskort, velkomstmappe, adgang til GET STARTED-hold samt adgang til et online univers med personlig side, hvor du kan følge din træning samt dine og dine venners tilmeldinger til hold.

Fitness.dk har 39 centre i hele landet med et stort udbud af hold og instruktører. 

Er du allerede medlem af Fitness.dk 
Har du allerede et medlemskab af Fitness.dk kan det konverteres til et rabatmedlemskab mod et gebyr på 100 kr. 

Aftalen er eksklusiv, så send en mail til reception@artisten.dk og få tilsendt alle detaljer om DAFs særlige rabataftale.

Yolates hos Miki Miki

Yolates er et træningsprogram, der giver styrke og smidighed. I træningen kombineres yoga og pilatesøvelser, som gør programmet varieret og spændende.

Medlemmer af Dansk Artist Forbund kan få 50 % rabat (dog højst 600 kr.) på forløb med yolates-undervisning hos Miki Miki  For at opnå rabatten skriv til koordinator Susanne Lyngaa på
Rabatten uddeles efter først til mølle princippet.

Læs mere om træningsformen på www.mikimiki.dk


Kropsbehandlinger

Træt af spændinger, ømme muskler eller hovedpine? Blueline Massage tilbyder massage, zoneterapi, akupunktur Body SDS m.m. Blueline Massage har base i København og London, den danske klinik ligger i Dybbølsgade på Vesterbro og har 4 tilknyttede behandlere og attraktive priser.

Medlemmer af Dansk Artist Forbund får 50 kr. kontant rabat uanset behandling og varighed. Medbring gyldigt medlemskort ved behandlingen for at opnå rabat.

Læs mere på www.bluelinemassage.com


Personlig træning med rabat

Savner du inspiration eller motivation til den daglige motion?
Jess Nemmøe tilbyder assistance til at komme i mål med både vægttab, genoptræning, skadeforebyggelse, muskel- og styrketræning el. lign.
Træningen kan foregå både privat eller i et træningscenter eller udendørs.

Medlemmer af Dansk Artist Forbund får 20 % rabat på personlig træning det første år.

Se mere på på www.personalfitcoach.dk

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS