Puljen kan søges til almennyttige formål indenfor musik eller fysisk scenekunst, som kommer flere udøvere eller hele udøverfeltet til gode. Det kan for eksempel være festivaler, forestillinger, undersøgelser/tal indenfor scenekunst eller omkring udøverrettigheder.
Dansk Artist Forbund tilskynder diversitet i køn, genrer, etnicitet, alder og demografi og giver fortrinsvis til betaling af kunstnernes virke eller til tiltag, som vil øge kunstnernes udøvervirke.
Der kan søges beløb mellem 10.000 og 50.000 kroner.
Der kan ikke ansøges til allerede realiserede projekter.