Udtalelse fra fordelingsudvalget

”Fordelingsudvalget har fra starten været enige om at støtte op om unikke artister, hvor originalitet, kreativitet og kvalitet skinner klart igennem. Vi har lagt vægt på, at ansøgningerne udtrykte motiverede og realistiske projekter. I ansøgninger om tilskud til musikindspilninger har vi honoreret nærvær og et ærligt udtryk - både hvad angår nyskabende, banebrydende projekter og materiale med vægt på traditionen.
 
Vi opfordrer ansøgere til at indsende video- og lyttemateriale, som direkte refererer til projektet, da det ellers er svært at vurdere projektet. Det kan godt være demoer/skitser, men numrene skal kunne høres i deres helstøbning. 
 
Tilskuddenes størrelse afspejler det overvældende antal ansøgninger, vi modtager til hver ansøgningsfrist. Af samme grund kan selv støtteværdige projekter opleve at få afslag. De beløb, vi tildeler, er i høj grad også ment som et skulderklap.”

Fakta om seneste uddeling

Ved ansøgningsfristen den 19. maj 2017 var der i alt indkommet 186 ansøgninger til behandling. Fordelingsudvalget under DAFs bestyrelse holdt efter ca 1 måneds forberedelse (læs- og lytning) møde den 28. juni. 

Her blev fordelt i alt 375.524 kr. på 56 ansøgninger i beløbstørrelsen 4.000 - 10.000 kr.
Næste frist for ansøgning er fredag den 22. september 2017 kl. 12 - læs mere
Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677
Søgemaskineoptimering og CMS