“Når man har et scenerum og en masse øjne og ører, der ser og lytter på en, skylder vi også at fodre dem med gode ting" sigter nycirkusartist Villads Bugge Bang. Foto: StijnVanBosstraeten.
For Villads Bugge Bang spiller klima af og til en rolle i hans fysiske optrædener. Det er også oplagt, at fysiske artister og scenekunstnere bringer emner som klima og bæredygtighed i spil. For ofte når de ud til et stort publikum og kan derfor være med til at puffe til den grønne omstilling.
Af Laura Elisabeth Lind
“Jeg forsøger så vidt muligt blot at tage det offentlige, sejle, løbe eller cykle, når jeg transporterer
mig. Jeg skralder, når det er muligt, og mine rekvisitter og scenografi er for det meste genbrug. Måske finder jeg en stor metalplade, når jeg skralder, som jeg så skaber et nummer ud fra. Det er
jo bæredygtigt, men det med at skralde er også noget jeg gør, fordi det interesserer mig. Og fordi det er billigt,” siger Villads Bugge Bang.
Han er bl.a. uddannet fra AFUK og AMoC. Lige nu er han på interrail rundt i Europa, hvor han er en blandt flere dansere, nycirkusartister, arkitekter, musikere og andre kunstnere, der er udvalgt til at deltage i EU-projektet Circus without Circus. 16 artister, heraf otte nycirkusartister, er med, og det
hele udspiller sig i de fire lande Belgien, Kroatien, Frankrig og Danmark. I hvert land møder han en
ny artist, som han skal arbejde med i to uger for til sidst at vise en forestilling. Det passer ham godt
at rejse med tog. Det er bæredygtigt og passer til den måde, han arbejder på:
“Jeg genbruger mine jongleringstricks og klovnenumre og er ikke ude og lave en forestilling med
en stor ny scenografi, hver gang jeg har nye forestillinger. Mange af os nycirkusartister bruger de samme objekter.”
Artister kan skubbe til folks vaner
Han har før været med i klimaforestillinger, fx med forestilling Boomerang, hvor han optrådte på skibet Hawila i København. Det var, da han i en periode fra 2015 til 2020 arbejdede meget sammen med klimagruppen Acting for Climate, som netop sætter fokus på klima i deres forestillinger:
“Forestillingen var med til at sætte fokus på, at man kan skabe følelsen af rejseoplevelse på en anden måde end at rejse om på den anden side af jorden. Tit gør vi en masse ting, der koster
dyrt på naturens regning. Men der er masser af værdi at finde i nøjsomhed og i det små. Måske
kan vi på den måde ændre narrativerne for, hvad der er den gængse forståelse af det gode liv.
Det behøver ikke være dårligt at ændre sine vaner. Og det tror jeg, artister kan være med til at sætte fokus på.”
"Måske finder jeg en stor metalplade, når jeg skralder, som jeg så skaber et nummer ud fra. Det er jo bæredygtigt, men det med at skralde er også noget jeg gør, fordi det interesserer mig" Foto: Alain Julien.
Mange øjne og ører
Villads Bugge Bang mener, at det er en af scenekunstens fornemmeste opgaver at sætte fokus på vigtige emner. For man har en forbindelse til mange mennesker, der er fokuseret og endelig er væk
fra deres telefoner:
“Når man har et scenerum og en masse øjne og ører, der ser og lytter på en, skylder vi også at fodre dem med gode ting, der fx. kan sætte tanker og handling i gang til gavn for vores klima. Og når man arbejder med humor, som jeg gør, kan man tit åbne op for nogle sanser og følelser, hvor man får mulighed for at præsentere publikum for dilemmaer. Dem findes der mange af inden for klimadebatten. Så scenekunst er en anden vej til at nå folk end artiklen i avisen.”
Ud til Vesterhavet
Til januar skal Villads Bugge Bang til Nationalpark Thy i NordJylland som et led i danser og koreograf Kitt Johnsons og Limfjordsteatrets vandreforestilling MELLEMRUM. I et forløb ad fire omgange, i hver årstid, kommer publikum med på fire stedsspecifikke vandringer i nationalparken, og undervejs møder man scenekunstnere og deres værker, der forholder sig til naturen og landskabet.
“Vi kommer til at være på stranden ved nogle store bølgebrydere. De er der, fordi stranden bliver spist mere og mere af havet som følge af menneskeskabte klimaforandringer. Den øgede erosion vil kunne bevirke, at kysten langs store dele af Jyllands Vestkyst trækker sig fem-syv meter tilbage
i perioden frem til 2050,” siger han og fortsætter:
"Scenekunsten kan her sætte en ramme, hvor man måske føler sig forbundet med naturen på en anden måde, end hvis man tog til stranden om sommeren for at bade. Det kan være, det regner, blæser og rusker i os, og der udspiller sig scenarier, som skaber en tilknytning til naturen. Det er
et godt sted at starte, når vi tænker klima.”
Ligesom det kan være svært at genskabe menneskets forbundenhed til naturen, synes han,
at resten af verdenen kan virke fjern og svær at forholde sig til.
“Men vi er jo virkelig forbundet med hinanden på alle led og kanter - økonomisk, kulturhistorisk
og gennem klimaet. Det har vi jo fx. kunne se nu med energikrisen. Det er vigtigt at skabe den forståelse, at vores handlinger og overforbrug i Danmark har konsekvenser for andre på kloden,
og at vi bliver nødt til at samarbejde. Her tror jeg, at kunsten er et vigtigt redskab for at skabe empati og bringe resten af verdenen tættere på.”
Foto: StijnVanBosstraeten.
