Bestyrelsen i Dansk Artist Forbund indkalder alle medlemmer til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 13. april kl. 16.30.
Den ekstraordinære generalforsamling holdes online.
På generalforsamlingen i 2020 fremsatte bestyrelsen en række forslag til ændringer af forbundets vedtægter. Og selv om der var stort flertal til vedtægtsændringerne på sidste års generalforsamling, skal de i henhold til vedtægternes §27 genfremsættes og vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, før de træder kraft.
Det er derfor alene forslagene til ændringer af vedtægterne for Dansk Artist Forbund, som vil blive behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.