Det kan være væsentligt at sikre sig mange ting og en kontrakts udformning afhænger af din konkrete situation. Denne liste er ikke udtømmende, men her er eksempler på hvad du bør have med:
• Hvad skal produceren have for sit arbejde?
Det kan f.eks. være et engangsvederlag, royalties når indspilningerne udnyttes - måske også et royaltyforskud, eller en kombination af de forskellige muligheder
• Hvad der præcist er indeholdt i producerens betaling?
Er det f.eks. alene arbejdstid i studiet eller sørger produceren også for studiet? Sørger du eller han for betaling af eventuelle medvirkende? Og hvem betaler eksempelvis for mix og masterering?
• Du skal sikre dig, at du kan udnytte de producerede indspilninger i den udstrækning du har brug for. Du skal således sikre dig, at du med din betaling får erhvervet alle relevante rettigheder. En producer har ikke som sådan rettigheder efter ophavsretsloven, men kan have det, hvis han medvirker som musiker eller er pladeselskab. Og uanset hvad, skal du sikre dig alle rettigheder til udnyttelsen.
• Du bør sikre dig, at produceren indestår for det arbejde han har leveret, herunder at der ikke er anvendt samples eller andre rettighedshaveres materiale på de producerede indspilninger