Ophavsretsloven spiller en stor rolle for kunstnernes muligheder for indtjening. Loven tildeler både udøvende og skabende kunstnere rettigheder til deres præstationer og værker. Det er blandt andet disse rettigheder en artist overdrager eller "handler med", når der skal indgås en kontrakt med et pladeselskab, som ønsker at udgive artistens indspilninger.