Skattestatus som honorarmodtager

DAF fastholder at honorarlønnede artister er lønmodtagere

Dansk Artist Forbund fastholder, at udøvende artister, solister, musikere m.fl. der er honorarlønnede, også er lønmodtagere - med mindre honorarmodtageren erklærer sig for selvstændig ved at oprette en virksomhed, fremsender faktura på honoraret eller lignende.

Fratrækker du udgifter under personlig indkomst eller lønmodtagerudgifter?

Vær opmærksom på, at hvis du på din selvangivelse har fratrukket udgifter under den personlige indkomst – og ikke under øvrige lønmodtagerudgifter – vil SKAT automatisk anse en honorarlønnet artist, solist, musiker m.fl. som selvstændig erhvervsdrivende. 

Medlem af a-kasse som honorarmodtager

Sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende er afgørende for at være medlem af en a-kasse for lønmodtagere, som honorararbejdende kunstner. 

Få checket din status hos DAFs skattespecialist

Du har mulighed for at få dine indtægter gennemgået af en skattekyndig i Dansk Artist Forbund og få overblik over hvilken status, du har. Vi kan desværre ikke påtage os at hjælpe med individuel udfyldelse af selvangivelsen.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS