Ændret dækning på kollektive forsikringer

De kollektive forsikringer i Dansk Artist Forbund er pr. 1. januar 2019 justeret på to fronter.

Forsikringerne forlænges, så de dækker frem til du fylder 66 år og samtidig ændres dæknings-summen i to af forsikringerne.

Dækning forlænget med et år
Fremover vil du som medlem af Dansk Artist Forbund være dækket af de kollektive forsikringer, indtil du fylder 66 år. 
Forlængelsen gælder alle de fælles forsikringer: ulykke, kritisk sygdom og gruppeliv. Forsikringerne er udvidede med et år, fordi flere artister fortsætter med at arbejde, også efter de fylder 65 år. 

Ændret dækningssum på 2 forsikringer
I de senere år har der været et voksende træk på de fælles forsikringer, som dækker medlemmerne.
For at holde udgifterne i ro er dækningen reduceret i to af forbundets tre kollektive forsikringer. 
Herunder kan du se, hvordan du er dækket af DAFs forsikringer i 2019.

Din forsikringsdækning pr. 1/1 2019
Som aktivt medlem af Dansk Artist Forbund er du fra 1. januar 2019 dækket af 3 kollektive forsikringer,
indtil du fylder 66 år.

•    Ulykkesforsikring –  dækker ved varige mén - uændret dækning op til 200.000 kr.

•    Kritisk sygdom – omhandler livstruende sygdom - ny dækning 50.000 kr.
 
•    Gruppeliv – gælder ved dødsfald - ny dækning 30.000 kr.
 

Alle aktive medlemmer er forsikrede
De kollektive forsikringer betales via kontingentet og dækker alle, der er aktive medlemmer af Dansk Artist Forbund. De nye vilkår gælder pr. 1. januar 2019.
Læs mere om kollektive forsikringer

Hvis du fyldte 65 år i 2018, er du ikke dækket af forbundets kollektive forsikringer. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at blive omfattet af forsikringen indtil du fylder 66, kan du kontakte   Dorthe Vincentzen.

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS