Artister og musikere skal sikres mod AI-efterligninger

Kunstig intelligens indgår ikke kun i produktionen af nye værker og sange - teknologien kan også efterligne en artisters og musikeres identitet og brand.

Derfor er Dansk Artist Forbund går sammen med to andre kunstnerorganisationer, for at få en lovfæstet beskyttelse af kunstneres ret til eget udtryk og brand.

”Det er vigtigt at vi er på forkant med AI-teknologien og beskytter artister og musikere.
Vi har set, at ophavsretsloven beskytter autorer mod efterligninger af deres værker, men den giver ikke tilstrækkelig beskyttelse til de udøvende kunstnere. Vi mener, at det er på tide at ændre loven, så den kan beskytte mod rettigheds- og identitetstyveri, siger forperson Sara Indrio.

De tre forbund Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund og Dansk Skuespillerforbund opfordrer kulturminister Jakob Engell Schmidt til at lovgivningen ændres, så den også beskytter artister, musikere
og skuespillere mod AI-genererede efterligninger.

Læs den fælles pressemeddelelse her. Beskyt kunstnerne mod AI-efterligninger

”Vi håber, at politikerne, herunder kulturminister Jakob Engel-Schmidt, vil støtte op om ønsket om en styrkelse af de udøvende kunstneres rettigheder på dette vigtige område. En klar, lovfæstet beskyttelse mod efterligning af udøvende kunstnere vil sende et afgørende kulturpolitisk signal og bevise Danmarks forpligtelse til at beskytte sin kreative industri," siger Sara Indrio

Webinar for medlemmer om AI 22/11

Dansk Artist Forbund inviterer alle medlemmer til webinar om hvad AI betyder for arbejdet med musik.
Hvilke problemer oplever artister og musikere? Og hvad gør Dansk Artist Forbund for at sikre mod efterligninger af perfomance og musik, der udnytter artisternes eksisterende brands.

Tilmelding til webinaret AI og musikken

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS