Kunstnere og artister bliver i høj grad påvirket
af krige. De kunstneriske aktiviteter øges under forsvars krige og falder markant i det land, der fører offensiv krig. Det viser et studie fra Syddansk Universitet i Odense.

Af Laura Elisabeth Lind, journalist

Krige forstyrrer og distraherer i en grad, så det spænder ben for kreativiteten og den kreative proces. Det påpeger Karol Jan Borowiecki professor på Økonomisk Institut på Syddansk Universitet i Odense. Men der er stor forskel på, om man befinder sig på den ene eller anden side af frontlinjen:

“Når et land skal forsvare sig mod fjenden i en defensiv krig, tyder meget på, at det sætter skub i kreativiteten hos kunstnere, der kort fortalt skaber betydeligt flere værker under en krig. Ser man tilsvarende på de lande, der fører offensiv krig, altså angriber eller invaderer andre lande, bliver kunstnerne i de lande mindre kreative,” siger Karol Jan Borowiecki.

Han har undersøgt, hvordan de kreative aktiviteter blandt 115 fremtrædende klassiske komponister
født efter 1800 har udviklet sig under forskellige typer krige.

“Komponisterne skrev i gennemsnit 11,8 procent flere varige værker om året i løbet af en defensiv krig,
i forhold til når der ikke var krig. Og i offensive krige sker der et stort fald på mere end 20 procent i det kreative output. Så forskellen er til at få øje på,” siger Karol Jan Borowiecki.

Fædrelandsfølelse og samhørighed

Han peger på flere årsager til, at kreativiteten stiger i lande, der rammes af krig. Der er meget på spil
i en defensiv krig, og det vækker en stor fædrelandsfølelse og samhørighed i befolkningen, der alle kæmper for den samme sag: for fred og for deres land, hjem og familie:

“Vi ser det samme i dag i Ukraine, hvor krigen vækker patriotiske følelser og samler folket. Mange kan gribe til våben og være med til at forsvare deres land, men det gælder ikke alle. Nogle sætter sig måske
i stedet ved klaveret og komponerer patriotisk eller bevæget musik som deres måde at støtte de defensive kampe på.”

Når det handler om lande i offensiv krig, kan faldet i de kunstneriske aktiviteter hænge sammen med,
at penge flyttes til krigsførelse eller snævres ind til de kunstnere, som politikerne ønsker at støtte.

Det er ikke kun blandt store historiske komponister som Beethoven, at kreativiteten har sprudlet:

“Det gælder højest sandsynlig også inden for billedkunst, litteratur og scenekunst, da det er de samme mekanismer, der driver kreativitet,” siger Karol Jan Borowiecki.

Og det har vi for nyligt set tydelige eksempler på:

“Vender vi igen blikket mod Ukraine, kom det blandt andet til udtryk, da ukrainerne gav sig i kast med
at lave molotovcocktails ud af stort set ingenting i den første fase af krigen, hvor de manglede våben
og udstyr. Nogle endda midt på gaden og andre på fabrikker, hvilket også er en slags kreativitet og
evne til at omstille sig til en ny situation.”