DAF MENER: Giv kulturerhvervene klar besked

På vej mod en ny normal

Af Lena Brostrøm, formand

Der er selvfølgelig glæde over genåbningen i den nuværende fase 2.  Det er klart opløftende,
at se lidt mere normalitet i dagligdagen og at flere erhverv får en spirende indtjening. Euforien
hos bar og cafegæster, der trodser vejrliget med udendørs kaffe og fadøl er ikke til at tage fejl
af. Her er vi – vi lever stadig, frem mod en ny normal.

Men hvad med alle dem, der ikke lukker op foreløbig? Hjælpepakker er foranstaltet, men der
mangler fortsat en del. Det er meget alvorligt for alle de mange aktører i kulturerhvervene, som
er blevet aflyst pt frem til september, så at sige på ubestemt tid?

Der er bekymrende stille om den udvidede arrangørpakke. Det er stadig uvist, om erhvervs-
ministeriet rent faktisk vil smide os ind under bussen ved at opfordre arrangører til, at frasige
sig et kontraktligt ansvar. 

Vi har ventet nu i ugevis på at høre hvilken vej regeringen vil gå med den udvidede arrangør-
pakke. Og rygtet fortæller, at det ser skammeligt ud. Men lad os se, om de arguementer og faka
vi presser på med kan sikre en hjælpepakke der rent faktisk tager ansvaret for alle leverandører
der er ’hjemsendt’.

Mette Frederiksen har flere gange udtrykt forståelse for kultursektoren og sagt at det næste 
genåbningsskridt vil inkludere noget på kulturområdet. Lige nu er der flere presserende sager 
på listen: genåbning af kulturlivet og ansvarlig kompensation for en aflyst sommer.
Vi har brug for klar besked om hvordan vi kan arbejde – ikke intentioner, men gennemarbejdede
retningslinjer og sundhedsfaglig rådgivning. DAF deltager ligesom andre sektorer i møder om
genåbning, sikkerhed og vejledning. Alt sammen fint – men uacceptabelt at se kultursektoren
og ansvarlige hjælpepakker kommer i anden række.

Ligesom at arrangørpakken i sin endelige form selvfølgelig skal omhandle ALLE aflysningsramte,
så skal både udfasning og forlængelse af hjælpepakkerne ligeledes håndteres i samspil med
kulturerhvervene. Det haster. 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS