DAF-formand: vi sætter tal og cases på aflysningskrisen

De optrædende kunstnere står overfor et stort antal aflysninger, både i både ind- og udland. Coronakrisen skaber usikkerhed om jobs og betyder indtægtstab her og nu. 

Regeringens helt aktuelle lønkompensationsordning gælder timelønnede og fastansatte lønmodtagere, men de mange aflysninger betyder at udøvende kunstnere i princippet nu står uden arbejde.
Derfor skal tiltag også dække kunstnerne i oplevelsesøkonomien, lyder fra artisternes formand

"DAF og udøverorganisationerne har været i løbende kontakt med både kulturministeriet og FH
og vi har beskrevet problemerne i tal og cases. Finansministeren melder at der er flere tiltag på vej,
og det vil vi holde ham fast på. Vi arbejder på højtryk med udfordringerne og jeg forventer at
Kulturministeren nu byder ind med en model udformet til kunstneres aftaleforhold og branche,
"
siger formand Lena Brostrøm.

Mens der arbejdes politisk opfordrer hun alle medlemmer til fortsat at skrive til forbundet om aflysninger.

"Send dine aflysninger ind til os, både dem, der er fundet en løsning på og der, hvor du har spørgsmål.
Vi kan rådgive dig og dine erfaringer er med til at give et tydeligt billede af problemerne
".  

Der er ca. 10.000 optrædende kunstnere i Danmark men i den nuværende situation vil kun en lille del
være dækket i kraft af en fast ansættelse. De fleste udøvende arbejder i helt korte kontrakter og er dermed ramt af usikkerhed. I de korterevarende aftaler kan det være uklart hvem der skal bære det økonomiske ansvar ved en aflysning eller måske er der slet igen økonomi efter en aflysning.

Skriv til DAF hvis din optræden bliver aflyst

Vi hjælper gerne med rådgivning i konkrete sager og fører statistik - skriv til    
 

FAKTA: DAF arbejder på flere fronter for at afhjælpe konsekvenser af corona-aflysninger

  • DAF presser på for politiske løsninger for artister der mister live-indtægter
  • DAFs juridiske afdeling barsler med opdateret Q&A der inkluderer den seneste lovgivning
     

LÆS OGSÅ: Aflyste jobs: Brug dialog og faglig rådgivning

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS