DAF mener: politikere, pas på kulturen og styrk udsynet!

Af formand Lena Brostrøm

Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang og de danske kunstnere har sendt en kraftig opfordring
til regeringen: pas på kulturlivet!

Opråbet kommer i form af en annonce som Dansk Kunstnerråd og 25 organisationer som
repræsenterer de professionelle kunstnere i Danmark, har indrykket i de store og landsdækkende
dagblade.

Budskabet er klart: 

Kunst og kultur ER velfærd – pas på det hele, kære regering, når I lige om lidt skal vedtage
den kommende finanslov.

DAF mener at omprioriteringsbidraget, der efterhånden betyder meget markante nedskæringer
og som kan mærkes på det kunstneriske indhold over hele landet, betyder reduceret udbud til
alle – lokalt, nationalt, børn, unge og voksne.

Når de mangfoldige kulturtilbud mindskes år efter år mister vi udsyn og nye erkendelser. Og det
giver ingen mening i en tid hvor vi har brug for fællesskaber og sammenhæng. Vi skal kigge op
fra vores skærme og egne verdener og interagere ’live’ med hinanden – tage andre overraskende
oplevelser ind – sammen i andre rum.

Budskabet i annoncen fremhæver beløbet 57,4 mil. som det beløb, der kan sætte en stopper for 2% besparelserne her og nu. Vi ved godt, at det ikke kan kaldes ’et greb i lommen’, men i national-økonomisk og finanslovs sammenhæng er det faktisk et mindre beløb.

Så vi håber og ønsker, at politikerne vil ændre deres rygmarvsreaktion med sætningen om, at der er vigtigere velfærdsspørgsmål end kunst og kultur.
Et stærkt kulturliv er velfærd og sammenhæng - og bør være en vigtig prioritering i vores fælles samfund.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS