DAF mener: vigtig ny retning for scenekunsten

Cirkusperformerne Lalla la Cour og Eivind Øverland. Foto: Andreas Bergmann Photography
Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond har netop valgt at offentliggøre deres ambitioner for den kommende periode. Der er nytænkning på mange områder og fra udvalget lyder det bl.a.:

"Flere genrer som dans, performance og nycirkus kan være med til at skabe mere relevans for publikum. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vil arbejde for, at der kommer flere forskellige udtryk ind på flere scener i hele landet."

Dansk Artist Forbunds formand Lena Brostrøm ser meldingen som et udtryk for en mere åben tilgang til dansk scenekunst. Hun glæder sig meget over at udvalget anerkender behovet for få alle genrer med ind i scenekunstens fremtid:

"Meldingen viser en vigtig og mere fri retning for scenekunsten. At få flere og forskelligartede udtryk på de danske scener er en vigtig og tiltrængt ambition. Performancekunst og nycirkus har i gennem de seneste år oftere og oftere fundet vej til de etablerede scener rundt om i Danmark, som en nyskabende faktor, enten som selvstændige acts eller integreret i den samlede forestilling.
At åbne op og medtænke mange typer af scenekunstgenrer vil med sikkerhed stimulere en spændende udvikling af dansk scenekunst og tiltrække nye publikumsgrupper.
Også ideen om en ny ’fri scene’ i København er et udtryk for, at man vil give mere plads og flere muligheder for nye kunstnere og nye sceniske udtryk. En virkelig god retning’, sige
r Lena Brostrøm.

Læs nyheden  her: Teatret skal være mere mangfoldigt 

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS