DR-programmer tæt på sangskriverarbejdet

Jacob Aksglæde er en af artisterne i DRs nye podcastsatsning.
12 danske artister og sangskrivere giver nysgerrige lyttere mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med at skrive og formidle sange om kærlighed.
Hvad skal der til for at få en sang til at gå lige i hjertet, uanset om man er nyforelsket eller bare længselsfuld? Hvordan griber kunstnerne produktionen an og hvad inspirerer dem?

Nogle af svarene findes i DRs nye podcastserie ’Elsker dig for evigt’ der følger 12 artister mens de skriver og arbejder på nye kærlighedssange. Serien rummer i alt 12 podcasts med artister som bl.a. Peter Sommer, Alberte, Sys Bjerre, Jonas Petersen, Katinka, Bisse, Niels Skousen, Elisabeth, Michael Møller og Aksglæde. Der offentliggøres en episode hver fredag fra den 1. december til den 14. februar. 
 
Europas  bedste musikprogram

Tidligere havde DR også succes med at sætte det kunstneriske arbejde i centrum med P7 programmet Sangskriver. Her tog vært Jonas Gülstorff lytterne med ind i sangskrivernes maskinrum og skrev en sang i løbet af programmets to timer, baseret på en henvendelse fra en lytter. Udsendelsen fra 11. februar med Oh Land som gæst modtog i efteråret en Prix Europa for ’Bedste europæiske musikprogram’.

Interesse for arbejdet bag sangen
Artisternes formand, Lena Brostrøm ønsker DR tillykke med prisen og glæder sig over at publikum kan lytte med og følge de kunstneriske arbejdsprocesser:
Jeg er ret begejstret for at DR bringer danskerne tæt på kunstneres arbejde. Der er netop en enorm interesse for at komme tæt på originale og kreative processer. De modige artister inspirerer mens tusindvis lytter med, og sangene er med til at knytte kunstnere og publikum sammen”.

Spot på dansk musi
Podcastserien ’Elsker Dig For Evigt’ findes på dr.dk/elskerdigforevigt, i DRs radioapp og i iTunes.
De nye programserier er en del af udmøntningen af DRs musikhandlingsplan, ’Nye veje for musikken’.

LÆS OGSÅ: DR lancerer musikhandlingsplan

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in English
Søgemaskineoptimering og CMS