Dansk Artist Forbund får ny formand og bestyrelse til august

På den netop afsluttede generalforsamling valgte DAFs medlemmer et nyt hold af fagpolitikere
til at stå i spidsen for forbundet

Den valgte formand og bestyrelse starter arbejdet medio august og består af nye og genvalgte bestyrelsesmedlemmer, der bringer viden fra både musikken og den fysiske scenekunst med
ind i arbejdet.

Dansk Artist Forbunds nye bestyrelse
Sara Indrio (formand), Asger Steenholdt, Mads Langer, Gry Lambertsen, Sunniva Byvard, Bryan Rice,
Linette Damsted, Helle Henning samt suppleanter Betina Følleslev og Marianne Lewandowski.

 

Uddrag af DAFs nye bestyrelse der samles til august. Foto:Kasper Erichsen


Sara Indrio ser frem arbejdet som formand for artisterne og træder ind i rollen til august.

”Jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne sammen med en ny og yderst kompetent bestyrelse.
Jeg er optaget af at skabe et mere retfærdigt arbejdsmarked for kunstnerne, og ser frem til at
fortsætte forbundets indsats for at styrke de scenekunstneriske erhverv.”

Lena Brostrøm er aktiv formand til 20. august
For at sikre kontinuitet i opgaverne omkring den aktuelle Corona-krise, er Lena Brostrøm aktiv
formand indtil 20. august.

Lena Brostrøm, der har stået i spidsen for DAF siden 2007, takkede på generalforsamlingen for medlemmernes store opbakning til forbundets arbejde.

Det har været intenst og en kæmpe ære at være i artisternes tjeneste og opleve medlemmernes engagement i arbejdet for at sikre gode vilkår og rettigheder. DAF har positioneret sig politisk og
fagligt og vores organisation vokser støt. Jeg er sikker på, at den nye bestyrelse og formand vil
arbejde mod nye resultater og for respekt for vores faglighed. Der er meget mere at opnå
”.

LÆS OGSÅ: Mød DAFs formandskandidat Sara Indrio

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS