“Til helvede med dig, dværg.”
“Jeg skal lære dig, hvordan du tager fejl,
når vi mødes ansigt til ansigt.”
“Røde røvhul.”
Det er blot nogle af de hadbeskeder, nedladende ord og trusler, som standupper, foredragsholder og debattør Sebastian Dorset har modtaget.
De kommer typisk ikke som følge af en konkret optræden, men når han blander sig i politiske debatter, særligt på Twitter og Facebook. Så er den næsten sikker hver gang.
Men selvom han har fået en perlerække af hadbeskeder, er han ikke blevet truet til tavshed, som mange af afsenderne måske har haft til formål:
“I starten af coronanedlukningen var folk meget ude med riven. Konspirationsteoretikere mente, at jeg var betalt af staten. Hvis jeg debatterede og skrev om en videnskabeligt underbygget artikel om epidemien, og jeg så bad dem, der var uenige med forskningen, dokumentere deres synspunkter, så kom der nogle ret grimme ord på grænsen til trusler. De kaldte mig “landsforræder” og skrev: “Du kommer nu på landsforræderlisten,” siger 52 årige Sebastian Dorset og tilføjer:
“Selvom de er nogle stakler, der sidder i deres i mors kælder og puster sig op, er det da ubehageligt,
at de siger, de registrerer en. For hvad skal de bruge den liste til?”
Truslerne
Mange beskeder i debattrådene handler om udseende. Det kan være noget a la “Han er så grim,
at han helt sikkert må betale sig fra sex.”
“Det lader jeg mig ikke gå på af. Jeg er jo stand up’er, og jeg har selv en meget direkte form. Jeg har
ikke det mindste imod, at folk svarer mig på samme måde. Hvis de kalder mig grim eller dum, er det
jo bare et tegn på, at de ikke har flere argumenter. Men når mennesker ikke kan klare sig med ord,
er deres reaktion ofte, som den ville have været ude i den virkelige verden. Så begynder de at true
sig til få ret - som man måske husker fra skolegården. Og det er først, når det bliver til trusler, jeg
synes det er problematisk,” siger Sebastian Dorset og tilføjer:
“Det er ubehagelig. De kan finde på at tagge mig, retweete mit tweet og skrive “Se myndighedernes
lille lakaj.” Og så kommer alle følgertroldene på banen, og der kan komme beskeder a la “landsforræder,
nogen burde finde dig og gøre noget ved dig.” De kan også finde på at sende private beskeder, hvor de
uddyber deres had, og hvad de kunne tænke sig at gøre, hvis de møder mig.”
“Trusler sætter sig som en utryg følelse i en.”
Det skaber en utryghed
Facebook har dog fået et spamfilter, hvor beskeder fra folk, man ikke kender eller er ven med, ryger direkte i spam. Og det er Sebastian Dorset glad for. Gennem tiden har han modtaget mange, lange
nedladende private beskeder, med indhold der grænser til trusler. Selvom trusler kan være kriminelt,
har han ikke anmeldt det til Politiet. For som han siger, så har “Politiet så meget andet og vigtigere
at se til. ” Men hvis det en dag banker på døren, er han overbevist om, at han vil gå til Politiet.
Og han gør også sit til, at det med truslerne ikke løber løbsk. Han har fx. fået lukket en Twitter-konto
efter direkte trusler om vold. Og han ignorerer de private beskeder, der ind imellem ryger igennem spamfilteret. For hvis man svarer pænt, har han erfaret, at der ofte kommer en dobbelt så lang besked tilbage med lige så mange trusler og grimme ord.
Men det betyder ikke, at han ikke bliver påvirket af at modtage de truende ord, der alligevel find vej
frem til ham:
“Jeg føler mig udsat, når de kan se, hvem jeg er, men jeg kan ikke se, hvem de er. Når de siger: “Sådan vil du ikke turde sige, hvis du mødte mig i virkeligheden,” og de måske tilmed har googlet sig frem til, hvor de tror, jeg bor. Det er ikke sådan, at jeg går rundt og er bange,” siger han og tilføjer:
“Men de her trusler sætter sig som en utryg følelse i en.”
Tekst: Laura Elisabeth Lind, journalist
Læs hele artikelserien:
Michel Belli: Når mine nærrmeste bliver berørte bliver jeg berørt
Silja Okking: Vi skal lave den her kultur om
Fælles indsats mod nethad: Artister står bag Stophadbeskeder#
