Debat på Mors: kultur og musik i fremtiden

I denne uge sørger Kulturmødet Mors igen for 3 intense dage med oplevelser og debat fra den 22. - 24. august. Alt sammen om kunsten og kulturens værdi og betydning for fremtiden.

Masser af kulturfolk, arrangører og  kunstnere bidrager med events og diskussioner. Med mere end 550 arrangementer bugner programmet af talks og nye vinkler på det danske kulturliv.

Hvordan ser fremtidens musiklandskab ud - og hvordan er kønsbalancen?

På Kulturmødet går Dansk Artist Forbund og musikselskabernes brancheorganisation IFPI sammen og sætter manglen på kvinder i musikken til debat: Hvad skal der til, for at få endnu flere kvinder frem på musikscenerne?

I Danmark er det mændene der indtager topplaceringer på hitlisterne, på festivalprogrammerne, programmerne på livescenerne, på chefgangene i musikbranchen, på playlists både på DR og Spotify

Den skævhed har fået flere i branchen til at arbejde på forandring - mød en artist, en musikredakør og et spillested og hør deres bud på hvordan man starter en forandring. 

Debatten finder sted fredag den 23/8 kl. 11:30 – 13 og i panelet er 

Fallulah – artist og komponist, 
Lene Vive Christiansen, Vega 
Pelle Svindborg, Yousee/ TDC Musik
Lasse Lindholm, IFPI

Moderator: Lena Brostrøm, DAF.

Dansk Kunstnerråd er også på Kulturmødet Mors og står for to debatter. De stiller skarpt på kunst i den åbne skole og diskuterer nye muligheder for den kreative økonomi med en række kunst-, kultur- og mediepolitiske aktører.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS