Det er slut! Nultolerance for overgreb



Det er vores branche, Vores arbejdspladser. Vores fællesansvar’. 

De stålsatte opråb afslutter det helt nye #TimesUp manifestet, som over 1.100 danskere, mange af dem fagpersoner – mænd og kvinder fra det scenekunstneriske område, har sat deres navn under.

Manifestet opfordrer alle til at tage ansvar for et arbejdsmiljø uden krænkelser, og underskriftsdeltagerne forpligter sig også til handling, ved at støtte ofre for krænkelser og reagere ved enhver form for magt misbrug. Problematikken er dækket af både Poltiken og Berlingske idag. Se navnene på underskriverne i en artikel om manifestet.

Underholdningsbranchens arbejdsgivere skal med
Manifestet kommer efter at et utal af danske konkrete #MeToo-beretninger offentligt har illustreret hvor stort et problem seksuel chikane og fysisk og psykisk overgreb er, først og fremmest i underholdningsbranchen. 
Som en af underskriverne, vil Dansk Artist Forbunds formand Lena Brostrøm, vise, at hun er klar til at handle og til få arbejdsgiverne med i arbejdet for stoppe krænkelser og magtmisbrug:

Vi har brug for at arbejdsmiljøet i vores brancher understøtter de ypperste præstationer, og det kræver stor ansvarsbevidsthed i branchens magtstrukturer. Jeg er i kontakt med arbejdsgiverorganisationer på musikkens område og i det hele taget der hvor vores medlemmer arbejder. Mit mål er, at vi i fællesskab bl.a. kan udarbejde et ’code of conduct’ der sætter klare retningslinjer for, hvordan vi arbejder sammen i denne branche

Dialog om magtens bagside
At de seksuelle krænkelser og overgreb ikke er kortlagt af officielle undersøgelser, men kommer på initiativ af de, fortrinsvis kvinder, der selv har oplevet dem, gør ikke problemet mindre. Tværtimod.  

”Manifestet er netop næste bølge i bevægelsen mod chikane og overgreb og ingen kan sidde denne drive overhørig. Som branche skal vi møde virkelighedens udfordringer lige der hvor de er, og vi skal turde tale sammen om magtens bagside og turde reagere i situationerne – både i offentlige og lukkede rum", siger Lena Brostrøm.

Deltag i underskrifindsamlingen:  TimesUp

Læs også: Fra handling til forandring - #Metoo #StopStilheden

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in English
Søgemaskineoptimering og CMS