Feral Festivalen på AFUK er ikke kun en eksplosion af nycirkus, performance og punk i Københavns natteliv, men også et altafgørende samlingspunkt til stor inspiration for feltets danske og internationale artister.

Reportage: Mette Garfield. Foto Lena Hunter og Feral Festival

På vej ind af hoveddøren til Feral Festivalen i AFUKs store scenekunstsale, bliver jeg ikke kun mødt
af den velduftende, lækre veganske mad linet op til det kommende publikum. En stor truck er også på
vej ud af bygningen. Trucken har simpelthen været fyldt med jord, som skulle bruges til en af Feral 
Festivalens mange forestillinger. Så man kan altså godt forvente sig noget lidt ud over det sædvanlige
- noget man måske ikke troede, man skulle opleve - på festivalen. 
 

Artist og kunstnerisk leder af Feral Festival Elise Reine sætter fokus på nycirkus for voksne. 

Alt i mens folk i alle aldre og nationaliteter begynder at vrimle ind til festivalens åbningsaften, fortæller
kunstnerisk leder af Feral, Elise Reine, som også selv er nycirkus artist, hvorfor hun for tre år siden
tog initiativ til festivalen.

”Jeg havde lyst til at lave en nycirkus-festival for voksne. Nycirkus med et lidt mere punket og ungt
udtryk og blande det med alternativ performance og koncerter. Feral er også et samarbejde med en
vogueing miljøet, som jeg tidligere har været involveret i. Jeg bor i København, men har især arbejdet 
i Frankrig, Spanien og Italien. Så jeg har savnet voksen nycirkus i Danmark, hvor det mest er for børn 
og familier. Jeg vil gerne være med til at skabe en større kultur for voksen nycirkus i Danmark”.

Politiske og feministiske statements

Elise Reine fortæller engageret videre om kunstarten, hun tydeligt brænder for. 

”Man kan bruge kunstarten nycirkus til mange ting. Nycirkus kan også være et vildt feministisk show
og politiske statements. Man kan lave noget helt vildt, som ingen vil se, men når man ser det, så får
man tænkt over nogle ting. Nycirkus skal ikke kun skabe glæde, men skal også være forundrende,
modbydeligt og skabe eftertanke, ligesom moderne dans og samtidskunst”.

Festivalen Feral har, ligesom sidste år, mange internationale artister fra Frankrig, Finland, Argentina
og Sverige på programmet. Flere af dem kender Elise fra sit arbejde i miljøet, og nogle sover endda
på Elises sofa, mens de er i København.

”På Feral mødes, samarbejder vi og får ny inspiration til det, vi selv arbejder med. Vi har også 
arrangeret en workshop med kunstnere, der optræder. Hele festivalen er lavet i samarbejde med
lederne af AFUK, og vi har fået støtte fra Kunstfonden til at lave den igen næste år”. 
 

Forestillingen M.P.A.C. leger sikkert og veloplagt med vores ideer om bryster og sætter dem
humoristisk og feministisk fri, mens de klovner, jonglerer, danser, laver akrobatik og vildt seje
slangemenneske-præstationer. 

Slip brysterne fri

Folk begynder nu at stimle sammen foran den store sal i AFUK, for Ferals åbningsforestilling af den svenske gruppe Mighty Performing Arts Collective (M.P.A.C.) skal til at begynde. Hele den store, rå sal på AFUK bliver roligt pakket med mennesker, der snakker, griner og virker helt klar til den humoristiske nycirkus-, klovne- og danseforestilling Breasts in Peace.

De fire kvinder Karin Svensson, Jenny Soddu, Kajsa Englund og Camilla Rud begynder deres act
med en svinedygtig og skæg koreografi. De har bare overkroppe, men deres brystvorter er skjulte
er plastre og ikke mindst deres arme. De har så til gengæld klistermærker med brystvorter på armene,
som så i koreografien placeres, så det virker som på brysterne. De både skjuler og viser brysterne.
Som indledningen af forestillingen er alle performernes arme til sidst sænkede og plastrene væk,
så kvinderne står med bare bryster.

Herefter tager forestillingen fart med det ene lattervækkende act efter det andet. Salen er helt med,
og flere mænd stiller også gerne op som assistenter. I et af de sjoveste scenarier skal en publikum-
mer fra salen fx ringe med en klokke, når han kan se hovedperformeren på scenens brystvorter.
Hun skifter bh flere gange, fordi hun skal afprøve deres kunnen. Hun er flankeret af to andre kvinder,
som spiller et slags dommerpanel. De kommenterer kvindens præstationer med bh’erne i speed-
snakkende sportskommentator stil. ”Vil det også lykkes hende med denne corsage-bh?” Og ja, det
gør det. Kvinden får helt uden hænder hoppet og danset så meget, at bh’en ender med at ryge ned
og afsløre brystvorterne, så manden må ringe med klokken. Publikum skriger af grin. I et enkelt tilfælde
må hun ty til voldsomme yogastillinger for at slippe brysterne fri af bh’en, og selv den ekstra svære
sports-bh ender nede under barmen sammen med alle de andre bh’er.

Karolina Wojtowicz (tv) i forestillingen Rest og atist-studerende og frivillig på festivalen, Mirian Camara (th)

Fælleskab, familie og inspiration

Ferals åbningsforestilling er altså ikke kun nycirkus på et højt niveau, men virker også tankevækkende. Og man kan sige, at Feral med nycirkus, punk, en kunstinstallation og en vogue af danske og inter-
nationale kunstnere ikke bare åbner for nye refleksioner, men også konkret giver plads og rum til diversitet.

Miriam Camara, som er studerende på AFUK, fortæller også om at være frivillig på Feral Festivalen.

”Feral Festivalen og konceptet er megastort for os studerende. Feral er et stort skidt i den rigtige retning,
specielt for voksne, men også som inspiration for unge. Med Feral kan vi se, der er mulighed for at op-
træde i Danmark. Sidste år blev jeg meget inspireret af rebartisten, Laura Murphy, som jeg også fik
kontakt med. Hun gav mig inspiration til selv at forfølge min rebdrøm, og så er festivalen et sted, 
hvor ’mini communitiet’ omkring nycirkus-miljøet kan samles. Det er et sted med plads til misfits”.

Inden jeg skal ind og opleve den næste forestilling, finske Sisus Sirkus’ feministiske duo work in progres og en koncert i mørket, hvis der er plads, tilslutter den unge, up coming nycirkus artist Karolina Wojtomicz, som også er på Ferals program, sig den positive energi omkring festivalen.

”I og med at miljøet er så lille, bliver det som en familie. Man kan skabe kontakter og få hjælp til alt muligt; hvordan og hvor man søger penge. Vi støtter hinanden på alle fronter i den skabende proces
som kunstnere. Det er grænseoverskridende, så man har brug for et godt netværk. Jo mere man tør snakke og spørge, desto mere hjælp får man af hinanden. Relationerne vokser på festivalerne, og så
tør man mere. Man vokser som menneske og så sker det samme for kunsten. Man kan spejle, hvad
der er vigtigt for én og for samfundet.”.

Åbningsaftenen slutter af med dj’s og dans og fest til langt ud på natten. Inden jeg skal hjem og sove, fortæller dj og den ene af de kunstneriske ledere af DYNAMO festivalen i Odense, Rune Andersen, om flere muligheder for nycirkusmiljøet på Fyn.

”I Odense har vi bygget et produktionshus op, hvor vi tilbyder kunstnere fra hele verden, at de kan arbejde. Der er også en venue tilknyttet og åben træning. Vi arbejder i det hele taget på at få artister
til at bosætte sig i området. Her kan de bo billigt og få billige lokaler. Derudover har vi så festivalen
DYNAMO, der også udveksler forestillinger med Feral”.