Forhandlingshjælp til sangskrivere

Den seneste måned har hundredvis af sangskriverprofiler tilsluttet sig den internationale kampagne ‘Pay Songwriters’.

Målet er en forbedret betaling til sangskriverne i en musikøkonomi, hvor rettighedsindtægterne er faldet på grund af fordelingsnøglen på streaming.

Selv store hits med mange afspilninger giver ikke en indtjening der modsvarer sangskrivernes mange timers studiearbejde, som ofte sker uden betaling. Det fortæller Andreas Odbjerg til kulturmediet Soundvenue,

Guidelines til forhandling
Herhjemme er sangskriverorganisationen Danske Populær Autorer (DPA) en del af initiativet med guidelines til forhandling af fees eller procentpoint på masteren eller begge dele. DPAs retningslinjer for sangskrivere omhandler forhandling af fees for bl.a. reservation af sange, udvikling og demospor. 

Betaling for kunstneriske arbejde
Dansk Artist Forbund arbejder for at styrke hele musikkens værdikæde og bakker op om kampagnens fokus på at professionalisere branchen. Det fortæller forbundets advokat Nathalie Rothe:

"Når artist og sangskriver arbejder med at skabe og formidle indhold, skal de som udgangspunkt honoreres for det. Aftalerne skal også afspejle det værdifulde arbejde, der ender med en færdig produktion eller et værk, uanset om det skal ses på en scene eller lyttes til i et sæt høretelefoner.
I vores rådgivning har vi fokus på rimelighed og sammenhæng imellem betaling for produktet og
den arbejdstid, alle involverede lægger i det.
"

Selvom forhandlinger om den økonomiske struktur i et projekt kan være krævende, anbefaler Nathalie Rothe at tage hul på samtalen i starten af et projekt:

"Vi opfordrer til, at man tager sig tid til at lave af aftaler og forventningsafstemme, inden man går i gang med et samarbejde. Er man enige om principperne, kan bekymringer og senere uenighed ofte undgås.”

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS