Forringelse af ret til supplerende dagpenge trækkes tilbage

Ledige der har opbrugt retten til supplerende dagpenge risikerer alligevel ikke at miste en hel måneds dagpenge. Det har forligskredsen bag dagpengereformen besluttet, skriver LO i en pressemeddelelse.

Ændringen sætter en stopper for de tidligere varslede regler om at ledige, der havde opbrugt de supplerende dagpenge, fra 1. oktober ikke længere ville kunne modtage dagpenge i måneder med beskæftigelse, uanset at der kun var tale om få timers beskæftigelse.

Nuværende reger bevares
I stedet bevares de nuværende regler, hvor ledige blot trækkes i dagpengene for den uge, hvor de er i beskæftigelse og altså ikke mister dagpengene for hele resten af måneden.

Arbejde skal ikke straffes
Afdelingsleder i Artisternes A-kasse, Joan Kristensen er glad for ændringen:
"Dette er en rigtig god nyhed for artister, der har mange korterevarende og enkeltstående jobs. Selvfølgelig giver det ikke mening at straffe folk for at arbejde og det har politikerne heldigvis nu også indset".

Pres fra DAF og andre faglige organisationer
Dansk Artist Forbund har i samarbejde med andre faglige organisationer og LO vedvarende påpeget at de ændringer, der skulle træde i kraft 1. oktober var ”helt hen i vejret". Regler som altså nu, ifølge LO, er trukket tilbage.

Læs også: Ny aftale om supplerende aftale ikke bedre for artister

LO's pressemeddelelse: Tiltrængt forbedring af de supplerende dagpenge

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS