Go' plads til livemusikken til DMA 2019



Akkompagneret af et flot live-show blev dansk musik hædret og fejret til DMA 2019 tidligere på måneden.

Prisregnen faldt over populære solister og bands og nye markante artister, der har imponeret i den danske musikbranche. Der var også hæder til erfarne profiler som den stærkt syngende artist Lis Sørensen og musikskolechef Jesper Ry, som med stort engagement har sørget for, at der er under-
visning i musik på alle folkeskoler i Haderslev Kommune.

Prisfesten gav god plads til optræden af flere live-navne og aftenen bød blandt andet på minikoncerter fra The Minds of 99 og Nik & Jay. Nye artister som Clara og Jada indtog også scenen med overbevisende optrædener.

Ærespris til Lis Sørensen
Danish Music Awards’ Ærespris blev tildelt Lis Sørensen, der blandt andet fik disse ord med på vejen:
”Du har indtil videre været hos os andre i fem årtier. Alene dét er en imponerende bedrift i dansk musik. Det er vi dig dybt taknemmelig for. Men vi er slet ikke færdige med at lytte til dig endnu. Når du synger, kan vi andre nemlig ikke lade være med at tro på fremtiden”.
Lis Sørensen kvitterede for hæderen ved at spille live for K.B. Hallen med sit band.

SE OGSÅ:
DMA Jazz og DMA Folk priser uddeles i november


DMA 2019 Prismodtagere

Årets danske album
: The Minds of 99 – Solkongen 

Årets danske gruppe: Benal 

Årets danske solist: KESI 

Årets danske radiohit: Lukas Graham – Love Someone

Årets danske streaminghit: Lukas Graham – Love Someone 

Årets ny danske navn: Clara

Årets danske sangskriver: MØ – Forever Neverland

Årets danske  producer: Nicki Pooyandeh

Årets danske livenavn: Nik & Jay 

Årets nye danske livenavn: Jada 

Årets danske rocknavn: The Minds of 99 

Årets danske urbannavn: KESI 

Årets danske popnavn: Lukas Graham

Årets danske forbillede: Jesper Ry – musikskolechef på Haderslev Musikskole

Årets danske frivillige: Resource Warriors

Danish Music Awards Ærespris: Lis Sørensen


Om Danish Music Awards 2019

  • Der blev i alt uddelt 18 priser til DMA 2019
  • Da DMA sidst blevt afholdt i 2017 var grundlaget for nomineringerne ekstraordinært 2 år.
  • Danish Music Awards prisfesten kan streames på TV 2 Play
  • Bag DMA 2019 stod musikselskabernes organisation IFPI i samarbejde med den nye
    danske musikstreamingtjeneste Moodagent.


Foto: Morten Rygaard.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS