Husk at forhandle honorar for digital optræden

Der er tomt på scener og spillesteder i disse dage. Men på nettet boomer det med forestillinger og koncerter, hvor både små og store aktører står bag.

Ingen fast tarif for solister
Hvis du skal aftale en digital optræden med en udbyder, så skal du selv sætte din pris.

Der findes ikke nogen generel tarif for solister, der dækker digitale optrædener, og derfor skal man som solist tænke på både honorar og rettigheder, fortæller Dansk Artist Forbunds sekretariatschef Thomas Gisselmann Søemod. Han anbefaler at man rådfører sig med DAFs jurister for at lægge prisniveauet.

”Når man skal aftale en live-optræden på nettet med platforme eller produktionsselskaber, er det vigtigt at være opmærksom på, at betalingen skal afspejle både produktionens størrelse og eksponeringen. Vi vil anbefale, at man skeler til tarifferne fra de store tv-produktioner, hvor et solisthonorar i reglen starter ved 6-7.000 kr. Men vær opmærksom på, at det stiger med varigheden, antallet af medvirkende og ikke mindst rettighedsoverdragelsen – og at mange artister i øvrigt sætter et højere niveau. Vi stiller gerne op, hvis et medlem ønsker vores hjælp eller vejledning til forhandlingen.”

Kontakt DAFs juridiske afdeling med spørgsmål vedr. honorar for digital optræden og udnyttelse.
Skriv direkte til advokat Nathalie Rothe


LÆS OGSÅDAF lancerer live kontrakt der laves på mobilen

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS