Kom med på verdens største jazzmesse i 2019

Vokalensemblet IKI spillede på JazzDanmarks Clubnight i 2018. Foto: Agnete Seerup
Messen med det fremadskuende navn 'jazzahead' kaldes også for verdens vigtigste brancebegivenhed for jazz.

I 2019 finder messen sted den 25. - 28. april i Bremen Tyskland og musikere kan tilmelde sig JazzDanmarks stand. Bands og artister kan også søge om at få lov til at spille live for store dele af verdens samlede jazzbranche til enten showcase eller clubnight. 

Markedsføring og fremtidigt netværk
Tusindvis af bookere, organisationer, musikere, pladeselskaber, journalister og andre jazzfolk samles hvert år på jazzahead!. Med 25.000 besøgende fra 61 lande giver messen en unik mulighed for at markedsføre musikken, styrke netværket og møde nye samarbejdspartnere.

Bliv en del af den danske stand
JazzDanmark, der siden 2008 har været vært for en stor dansk stand på jazzahead, inviterer pladeselskaber, bookere, managere, musikere, live-arrangører og andre jazzaktører til at deltage på den danske stand. Tilmelding sker via 'co-exhibitor”-linket på jazzaheads site: Tiilmelding.

Søg om at spille på JazzDanmarks clubnight
For at imødekomme den store efterspørgsel efter at spille sin musik live på messen, er JazzDanmark vært for en officiel clubnight og tilbyder koncertmuligheder for tre bands lørdag den 27. april 2019. Det er JazzDanmarks kunstneriske udvalg står for udvælgelsen af bands til clubnight og der er deadline for ansøgning den 22. november 2018.

Søg om at spille European Jazz Meetingnshowcase fra 1/11
En showcase på jazzahead! bliver normalt besøgt af mere end 600 messedeltagere. Et internationalt kunstnerisk panel udvælger de bands, som får en chance i fredagens tætpakkede program, der går under navnet European Jazz Meeting og består af 16 showcases fredag d. 26. april 2019.

Showcase-programmet er åbent for ansøgning mellem 1. og 22. november og der kan forventes svar i løbet af december 2018. 
Ansøgning om showcase sker direkte til jazzahead!, som også står for udvælgelsen. Læs vilkår for showcase og bemærk at ansøgning kræver tilmelding som co-exhibitor (medudstiller på JazzDanmarks stand) eller exhibitor (selvstændig udstiller) på messen.

LÆS OGSÅ: Over 150 udgivelser i opløbet til DMA Jazz 2018

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS