Kulturliv fortsat lukket indtil 7. februar

Det var ikke uventet, da regeringen i går valgte at forlænge de eksisterende restriktioner med nedlukning af blandt andet kultur-, idræts- og foreningsliv til og med 7. februar 2021.

Restriktioner fortsætter til 7. februar
Det betyder blandt andet, at der fortsat er et forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, hvor der er flere end fem personer til stede på samme sted samtidig. Samtidig anbefales det fortsat at holde mindst to meters afstand til andre personer. Også lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, skal fortsat holdes lukkede for offentligheden.

Hjælpepakkerne fortsætter
Hjælpepakker fortsætter – herunder lønkompensation, kompensationen til de selvstændige og kunstnerne og kompensation for faste omkostninger, så man fortsat kan søge kompensation.

Se hjælpepakkernes hos Slots- og Kulturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen
Kompensationsperioder og ansøgningsfrister forventes opdateret i forhold til de forlængede restriktioner.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS