Mere dansk musik i radioen de næste uger

Mens spillestederne holder lukket, mangler der steder at mødes om musikken. Derfor skruer danske radiostationer op for den danske musik i den kommende tid. 

Allerede fra i morgen onsdag vil DR øge andelen af dansk musik til 80 % på P3 og P4 - og flere radioaktører følger trop. 

Kulturminister Joy Mogensen mødtes i går med Spil Dansk og repræsentanter for danske radiostationer - DR, Radio4, Radio LOUD, Bauer Media og Danske Medier og opfordrede stationerne til at bringe mere dansk musik i radioen i den kommende tid.

"Mere dansk musik i radioen kan forhåbentlig hjælpe med eksponeringen af danske kunstnere og give et økonomisk bidrag i form af rettighedsmidler til de afspillede kunstnere i en tid, hvor de ikke kan komme ud på landets koncertsteder. Det, håber jeg, kan være en lille hjælp i den udfordrende situation. Jeg er glad for opbakningen fra radiostationerne, og den positive samarbejdsånd, jeg har mødt fra foreningen Spil Dansk,” siger kulturminister Joy Mogensen.:

P3 og P4 vil spille 80 % dansk
DR øger andelen af dansk musik på P3 og P4 til 80 pct. (mod 49 pct. i dag) i de næste to uger. Derudover vil DR spille mere dansk musik på P5, P6 Beat og P8 Jazz. Flere radioaktører, heriblandt de kommercielle radioer, Radio4 og Radio Loud vil i den kommende tid ligeledes skrue op for musikken og præsentere initiativer, som kan fremme dansk musik.

Artisternes formand Lena Brostrøm ser frem til at der kommer mere og forskellig dansk musik ud til befolkningen. 

"Musik samler os og styrker fællesskabet. Når man vælger mere musik fra landets musikere og artister, så viser man tydeligt og hørbart, at vi står sammen om udfordringerne lige nu. Det har vi brug for. Initiativet er også en hjælp til de danske kunstnere, og jeg ser frem til at høre bl.a. DR formidle dansk musik stor stil og i al sin mangfoldighed".

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS