Mere ligestilling er vejen til publikumsudvikling



Tabanka Dance Ensemble med uddrag fra forestillingen Rythm Roots.


På en nordisk konference forleden slog eksperter og gatekeepers i kulturinstitutionerne fast, at mere ligestilling mellem køn og etnicitet i kunstbrancherne er nødvendigt for at afspejle fremtidens publikum. 

Det kræver nytænkning at få fat i de kommende og potentielle publikumsgrupper. I Norden skal nye kulturbrugere især findes blandt kvinderne og de mange tilflyttere fra ikke-vestlige lande. Men for at
være relevant for det publikum. skal de kunstneriske institutioner fokusere på at få større bredde
i køn og etnicitet. Sådan lød en af nøglekonklusionerne på Nordisk Kulturdag 2018 i Stockholm.

På konferencen efterlyste flere ledere af offentlige kulturinstitutioner et større ansvar i egne rækker, også Ozan Sunar, kunstnerisk leder af Moriska Paviljongen i Malmø.

Det at blive relevant for en bredere skare, handler også om at afgive magt og have mod til
at skabe det selvbillede, at jeg som leder også er agent for demokratiet. Som ansvarlig for
offentlige midler må jeg spørge mig selv, hvordan vi kan komme ud af den fase, hvor vi har
siddet vagt om en kanon.I stedet må vi udfordre vores billede af kunstnerisk kvalitet ved
blandt andet at repræsentere minoritete
r,”

Publikum vil have diversitet
Den nordiske konference tog afsæt i et omfattende talmateriale fra Kulturanalys Norden, der viser
at fordelingen mellem køn og etnicitet i kunstmiljøerne ikke afspejler befolkningstallene.

Opgørelsen viser forskelle mellem de nordiske lande og mellem kunstarterne, men temaet om
underrepræsentationen af især personer med anden etnisk baggrund i kunstfag og institutioner
går igen. Den tendens afspejler sig også hos publikum, fortæller leder af Tabanka Dance Ensemble,
Thomas Talawa Prestø. Til deres forestillinger er fordelingen af publikum cirka 40 procent europæere
og 60 procent fordelt på asiater, afrikanere og sydamerikanere – grupper, som ellers er meget svære
at få ind til danseforestillinger. 

I Talawa skaber vi ikke diversitet, vi anerkender, at den er der i forvejen. Vi kan se, at når
publikum bestemmer, er diversiteten opprioriteret, hvilket viser sig på for eksempel festivaler
,”
siger Thomas Talawa Prestø. 



Norske Thomas Talawa efterlyste flere af de kunstnere og publikummer på konferencen som det
handler om, så dialogen ikke bliver 'om' dem men 'med dem'.


Talawas ensemble er blevet en eksportvare for Norge og et vellykket  integrationsprojekt.
Ensemblet er med til at udfordre en udbredt almen forståelse i de nordiske lande, som ifølge ham,
rettere burde kaldes en almen misforståelse: 

’Farvet’ kunst bliver opfattet som kommerciel kunst, og ’hvid’ kunst derimod som ’højkulturel’
eller ’finkulturel’. Diskussionen om integration kan ud fra den diskurs ikke undgå at blive en
diskussion om kvalitet
,” siger han. 

Danmark halter bagefter
Mere ligestilling i kunstmiljøerne er et spørgsmål om prioritering af tid og midler, mener den svenske kulturminister Alice Bah Kuhnke. Hun sætter selv dette ærinde højt på sin dagsorden, men oplever, at det vigtige, nordiske samarbejde møder store udfordringer blandt andet ved en stigende nationalisme i de enkelte lande. Danmark halter bagud blandt andet i orkestrene. Her er der på landsplan flest udlændige ansat sammenlignet med de andre nordiske lande, men ingen af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Chef for Copenhagen Phil Uffe Savery, som i øvrigt prioriterer publikumsudvikling højt, anerkender, at der er en udfordring:

I øjeblikket kan vi ikke rekruttere tilstrækkelig talent til orkestrene fra grupper med anden etnisk baggrund. I Danmark står det ikke højt på den politiske dagsorden at ændre på det, og som leder
af en kulturinstitution er jeg afhængig af opbakning på den fron
t,” siger han. 
 

En af de få danske oplægsholdere var Trine Bille fra CBS, professor ved institut for Ledelse,
Politik og Filosofi, som holdt oplæg om deres studier om den danske filmbranche.


Diversitet i køn og etnicitet er progressivt
Netop symfoniorkestrene har fået ændret kønsfordelingen, efter der for en del år siden blev udført forsøg med blindtest på dommerne til konkurrencerne om orkesterposterne. Siden er optaget af kvinder højnet markant. I det hele taget viser tallene, at kvinder er repræsenterede med op til 50 procent i nogle af kunstfagene, men stadig er underrepræsenterede som ledere i dem alle.

”Billedet af en kvinde på dirigentposten med vippende bryster er ikke idealet. Mange ville nok miste koncentrationen, men vi er nødt til modernisere og skabe en fantasifuld udvikling af brancherne og arbejdsmiljøerne. Den enes side af historien alene er ganske enkelt ikke længere interessant nok for et moderne publikum", sagde direktør for Islands symfoniorkester Arna Kristín Einarsdottir og høstede klapsalver fra salens godt 400 deltagere. 

Find mere info
Se flere tal og fakta hos den nordiske kulturanalyse myndighed Kulturanalys. Analyserne omfatter alle kunstbrancherne og dets institutioner. 

Tekst & foto af Sara Indrio

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS