Ny fagstatistik: 28.000 kunstnere i Danmark

Nu er der endelig tal på kunstnerne. Den
nye data fra Danmarks Statistik giver data-
baseret viden om danske kunstnernes vilkår med hjælp fra kunstnerorganisationerne

For første gang udkommer Danmarks Statistik med fagstatistikken ”Kunstnere i Danmark”, der kortlægger danske kunstnere på tværs af forskellige arbejdsområder.

Statistikken er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, Dansk Kunstnerråd og 19 af kunstnerådets organisationer – heriblandt Dansk Artist Forbund. Tallene er baseret på data fra knap 28.000 kunstnere, herunder artister indenfor scenekunst og musik.

”Kunstnere i Danmarks” databaserede viden er vigtig for kulturlivet, idet den bidrager til at manifestere kunsten og kulturen som et betydningsfuldt erhverv. Det samme gælder for den kulturpolitiske redegørelse fra maj 2023, der giver et overblik over tilstanden i dansk kulturliv. Kulturministerens redegørelse kunne konkludere, at kulturen beskæftiger omkring 169.000 danskere, samt at kulturerhvervene i 2021 havde en samlet økonomisk produktion på 188 milliarder kroner og en eksportværdi på 29 milliarder kroner.

Den nye fagstatistik sætter tal på kunstnerne og afdækker blandt andet kønsfordeling, geografi og
i hvilken grad, at deres indtjening kommer fra deres virke.

Udpluk fra ”Kunstnere i Danmark”:

       62 % af kunstnerne er mænd

38 % af kunstnerne er kvinder

36 % af kunstnerne tjener 75-100 % af deres indkomst fra deres kunstneriske virke

25 % af kunstnerne tjener 25-75 % af deres indkomst fra deres kunstneriske virke

39 % af kunstnerne tjener 1-25 % af deres indkomst fra deres kunstneriske virke 

Se alle tal fra kunstnerstatistikken her: Indkomst, geografi og køn

Dansk Artist Forbunds forperson, Sara Indrio, er tilfreds med den nye statistik, og mener, at et faktuelt grundlag er afgørende, når der skal arbejdes på løsninger for dem, som arbejder med kunsten i Danmark.

”Dansk Artist Forbund har længe haft som mærkesag at få flere tal på kunstnerne i Danmark. Kunsten har mange niveauer af værdi, men for udøvere og skabere er den også en levevej. Med den nye statistik hjælper Kulturministeriet med at anerkende erhvervet og behovet for mere viden. Vi håber, det kun er begyndelsen, der er stadig mange tal, vi mangler,” lyder det fra Sara Indrio.

Fakta

  • Kunstnerne er opdelt i fem overordnede kategorier: Musik, Forfattere og ord, Billedkunst og formgivere, Film og TV, samt Skuespil og scenekunst. Musik er den største kategori med 59%
    af den samlede andel kunstnere.

  • Ifølge Danmarks Statistik er titlen kunstner ikke beskyttet, men defineret som en person,
    der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager rettighedsmidler
    fra kunstnerisk virke, modtager legat fra Statens Kunstfond eller er dimittend fra en kunst-
    uddannelse.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS