Ny kompensation: Leverandørordningen er åben

Fik du aflyst jobs i forbindelse med større events denne sommer? Så kan den nye kompensations-ordning med navnet ’Leverandørordningen’ måske være brugbar.

Ordningen skal afhjælpe tab fra de store sommerevents, der ikke kunne gennemføres.

Levarandørordningen er åben for ansøgning og er relevant for artister, der kan sandsynliggøre at skulle have optrådt ved større arrangementer mellem 1. maj og 30. september 2021.

Kompensation for levering til event der ikke blev til noget
Ordningen opererer med en såkaldt reference periode, som i udgangspunktet er 1. maj – 30. september 2020. Det betyder at for at kunne søge ordningen, skal man have haft en aftale om, at levere noget lignende til et større arrangement indenfor de 5 måneder i 2020.
Det vil indenfor visse rammer være muligt at vælge et andet år til sammenligning (reference periode),
fx hvis en artist ikke optrådte i 2020, men i stedet brugte tiden i studiet.

Ordningen kan også søges af leverandører til leverandører, fx en musiker der var hyret af en artist.
Man behøver altså ikke at have haft en direkte aftale med arrangøren, så længe at det der skulle
leveres var aftalt i direkte forbindelse med et større arrangement. Ordningen kan søges enten med
cvr nummer eller cpr nummer.

Uklart hvor meget ordningen kan hjælpe
DAF har løbende leveret inputs til behovet og kommenteret på udformningen af denne kompensations-ordning. Det er vores vurdering at en del artister vil kunne opfylde kravene til at komme ind ad døren til ordningen. Men det er til gengæld uklart, hvad størrelsen bliver på den kompensation, der kan opnås
via denne ordning. Derfor har vi stillet en række spørgsmål til ordningen, og vi vil løbende informere om flere detaljer i takt med at vi får svar.

På stående fod ved vi, at kompensationen udregnes ud fra disse principper: 

  • Din aftale (kontraktsum) i den valgte referenceperiode
  • Den sum du ikke var forpligtet til at betale videre til andre
  • En trappemodel, hvor honorarer procentvis nedsættes med mellem 50 og 90 %, alt efter størrelsen på honoraret
  • Din omsætning i referenceperioden
  • Dokumentation for likviditetsmangel
     

Mere info og ansøgning til ordningen

Leverandørordningen for virksomheder (CVR) https://virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Leverandoerordningen_for_virksomheder/

Leverandørordningen for freelancere (CPR) https://virk.dk/myndigheder/stat/ERST/selvbetjening/Leverandoerordningen_for_freelancere

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS