Ny medieaftale er indgået

Efter et omtumlet forhandlingsforløb, indgik regeringen og Dansk Folkeparti et smalt medieforlig kort før sommerferien.

Forliget gælder i perioden fra 2019 – 2023 og rummer nogle helt nye elementer i danskernes medievirkelighed

  • licensen betales over skatten
  • to nye kanaler – en radiokanal med fokus på kultur og klassisk musik og en TV-kanal med fokus på kultur og folkeoplysning
  • et beskåret DR med færre kanaler
  • reklameindtægter i flere public-service medier
  • bedre forhold for digitale nyhedsmedier

Aftalen er med kulturministerens egne ord ’liberal’ og giver plads til at flere medieaktører kan lave forretning på området. DR indskrænkes, og beskrives af kulturministeren fremover som ’kulturinstitution’ og ikke et mediehus.

Hvad den nye aftale kommer til at betyde for det danske kulturliv vil den nærmeste fremtid vise. Den tilgodeser markedskræfterne, og med det vi ser på internationale marked, er det ikke den bedste måde at sikre dansk indhold på. Når markedet styrer, er det oftest de stærkeste aktører der vinder. Jeg er bekymret for at medieudbuddet bliver overtaget af kommercielle og udenlandske mediegiganter”, siger artisternes formand, Lena Brostrøm

Se mere: Kulturministeriets pressemeddelelse om den nye medieaftale. 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS