Ny musikhandlingsplan afsætter 158 mio kr. over fire år

Kulturminister Mette Bock har netop offentliggjort den længe ventede musikhandlingsplan for perioden 2019-2022. 

Planen indeholder 23 mio. kr. øremærket til nye musikinitiativer for børn og unge.

I planen indgår også en ny taskforce der skal kortlægge, hvordan dansk musiks gennemslagskraft kan styrkes internationalt.

Stabil musikplan med ny taskforce
Indholdet flugter på mange måder med tidligere musikhandlingsplaner omkring talentindsatser og musikeksport. Viljen til kontinuitet er vigtig, lyder det fra artisternes formand Lena Brostrøm. Hun fremhæver særligt planens nye taksforce som et vigtigt tiltag for dansk musik.

Jeg hilsner ministerens ambitioner for næste generation af musikere og musikelskere velkommen
og glæder mig over at planen anerkender betydningen af både honorar- og transportstøtte
samt musikeksport. Men jeg er særligt tilfreds med den taskforce der skal stille skarpt på en af musikkens store udfordringer, nemlig hvordan vi værner om det danske indhold”
.

Musikkens betingelser skal undersøges
Den nye taskforce skal undersøge rammebetingelser, udfordringer og muligheder for dansk produceret musik i en international kontekst og komme med anbefalinger til hvordan dansk produceret indhold sikres og hvordan det akutelle momentum for dansk musik i udlandet kan udnyttes bedst.

LÆS OGSÅ: Ny taskforce skal bygge videre på musiksucces


Musikhandlingsplanen indeholder bl.a. disse initiativer: 

•  23,2 mio. kr. til initiativerne OrkesterMester, Levende Musik i skolen og Strøm til Børn.

• 35,2 mio. kr. til honorarstøtteordningen der er med til at sikre, at vækstlaget og de smalle genrer når bredere ud..

• 18 mio. kr. til transportstøtteordningen der bidrager til, at musikere kan optræde i hele landet 

• 24,4 mio. kr. til de regionale spillesteder – øremærket talentudvikling og vækstlagsarbejde. 

• 8 mio. kr. til legatordningen for komponister - arbejdsstipendier og arbejdslegater til komponister og sangskrivere 

• 8 mio. kr. til Den Unge Kunstneriske Elite – talenter på spring til en international karriere. 

• 16 mio. kr til Music Export Denmark - international formidling af dansk professionel rytmisk musik 

• 250.000 kr til ny taskforce der skal komme med anbefalinger til sikring af dansk produceret indhold og hvordan dansk musiks momentum i udlandet bruges bedst

I alt afsættes 158 mio. kr. til dansk musik i perioden 2019-2022.
 

Læs hele musikhandlingsplanen 

 

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS