Nye 'Toner' på P4

Kommer lytterens vaner eller værtens ambitioner først? For DR radiovært Carsten Holm er svaret
begge dele. Det gælder også hans nye program 'Toner' på P4, hvor ambitionen er at skabe et
fællesskab omkring dansk musik – kendt som ukendt.

P3 blev P4 og P4 blev P5 og P6. Forvirringen var total, og meget dansk musik røg helt ud af FM-
båndet i løbet af de mange forsøg, DR har gjort på at fastholde de danske lyttere i de seneste ti år.
Det vil et nyt program på P4 ændre på. Selvom der kun er et par timer om ugen til opgaven, vil
Carsten Holm på P4 skabe et musikfællesskab omkring lytternes oplevelser med musik, og dem
kan man få til sange, man ikke kendte i forvejen såvel som til gamle kendinge, siger han. 

Lytteren skal opleve noget
Carsten Holm har fuld tiltro til dem, der laver strategier og bestemmer indhold på DR, men det,
der driver ham som vært, er at præsentere mangfoldighed og gerne noget, som lytteren ikke
kendte i forvejen. Den tilgang har han allerede afprøvet som vært på P6.

”På P6 er der vidde rammer til at spille elektronisk, rock, ældre musik, soul, verdensmusik 
og så videre. Det er dejligt at modtage en besked, efter jeg for eksempel har spillet et band
fra Mali, om, at nogen har oplevet noget ved, at de hørte noget nyt. Så er den del af min
mission med at lave radio fuldført!”

 

Vært på det nye radioprgram Toner, Carsten Holm, er interesseret i aktuelle udgivelser i alle genrer. 


Musikfællesskab i radioen
Programmet Toner på P4 er helt nyt, men indtil videre er responsen god fra lytterne. 

Flere har givet udtryk for, at det er rart med noget andet musik på P4 end det, der sædvanligvis ligger
på playlisterne. Der bliver lyttet, der bliver kommenteret og i det hele taget vist tegn på, at de forholder
sig til den musik, vi spille
r.”

Og netop den dialog med lytteren har nok manglet på P4, siger Carsten Holm: 

Det er også en mission for Toner at lave et fælles rum omkring musik og oplevelserne med musik.
Der er mange P4 lyttere, som godt kan lide musikken på kanalen, men de har ikke haft mulighed
for at tale om det i radioen
.” 

Det brede vindue på P4
Som vært er der forskel på, om man planlægger et program til P6 eller P4, forklarer Carsten Holm,
og derfor vil P4 lytteren ikke blive snydt for hverken nye eller gamle kendinge. 

”Jeg vælger selv, men bruger også P4 playlisterne som guidelines til, hvad lytterne gerne vil høre.
Det har høj prioritet for mig, men så gør jeg typisk det med det mere musikhistoriske materiale,
at jeg spørger ind til, hvad de sange betyder for dem
,” siger han.

Det er ok at udfordre hvis man blander med noget kendt
Carsten Holm er fri til at blande mellem P4s playliste og egne favoritter, når han skal vælge musik
til Toner, og det har foreløbig givet et godt mix, mener han.

”Toner har sendt i bare to uger, og vi radiolyttere er også vanedyr, så P4 lytteren og jeg skal lige
lære hinanden at kende. Men jeg spiller fed dansk musik for dem, som de ellers ikke får at høre 
og giver en chance for at lytte og tage stilling selv. Og hvis de vil, kan de også være med i et nyt
musikfællesskab i radioen.”

Skriv ind
Hvis man er sanger, sangskriver eller pladeselskab og gerne vil levere musik til det fællesskab,
kan man skrive til Toner på toner@dr.dk. Carsten Holm hører gerne aktuelle udgivelser i hvilken
som helst genre.

”Jeg har allerede fået mange henvendelser og også flere, end jeg når at høre. Jeg er ikke så kritisk 
med stilarter, men skal kunne mærke personerne i musikken. Og så skal det ligge i P4s spænd, 
som jeg i øvrigt spænder så vidt, jeg kan
,” siger Carsten Holm.  

Hør Carsten Holm i Toner på dr.dk eller på P4 hver søndag mellem 16 og 18. 

LÆS OGSÅ: Dansk musik får eget program

FAKTA om radioprogrammet Toner
Programmet omhandler dansk musik - den der var, er, og kommer.
Det er baseret på Carsten Holms og lytternes oplevelser. De deler musikken med hinanden,
er sammen om de store samlende koncerter med danske navne på festivaler og koncerter
og giver hinanden tip om ny musik, der rækker udover hitlisterne.
 

Tekst: Sara Indrio Jensen. Foto: Anna Marin Schram

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS