Nyt melodi grand prix: Mere bredde i musikken




Hvert år bliver der skrevet tusindvis af nye sange i Danmark. Hip-hop, rock, jazz, folk, pop, vise, metal
og country. Og netop bredden i den danske sangproduktion skal også kunne høres til den årlige musikbegivenhed Dansk Melodi Grand Prix.

Derfor arbejder DR på at engagere endnu flere og gøre grandprix'et til den store musikfest, som det har potentiale til at være, fortæller radiochef i DR, Gustav Lützhøft.

- Sangene i Dansk Melodi Grand Prix skal gerne blive endnu mere varierede end tidligere, så flere
kan se deres musikinteresse afspejlet i showet. I det hele taget vil vi gerne have, at musikken i
Dansk Melodi Grand Prix får en endnu større betydning for flere, samler Danmark om musikken
og sangskrivning og inviterer endnu flere til at være en del af Dansk Melodi Grand Prix,
siger han.

Kunstnere og lyttere i samtale om musik
For øge opmærksomheden om musikken vil DR give sangene mere air-time og invitere radiolytterne
til at tale med. Samtalerne om, hvad der gør en sang god, er allerede startet i P4s regionale
kanaler. Her fortæller en række artister og sangskrivere om deres holdninger til musikken, og lytterne
kan være med til at afgøre hvilke tre ud af ni udvalgte sange, der skal gå videre til finaleshowet i marts.

- Ved at invitere P4's lyttere ind allerede i indløbet til showet sikrer vi, at vi kommer ud i hele landet
og er med til at give danskerne et bedre indblik i musikken, udvælgelsesproceduren og kunstnerne
bag musikken. Og helt konkret får de en stemme i udvælgelsen - præcis som de har i selve Grand
Prix'et og i Eurovision
, siger Gustav Lützhøft.

Tid til at lære sangene at kende
De ti Melodi Grand Prix sange bliver offentliggjort i starten af det nye år, så der bliver god tid til at lære sangene og kunstnerne bag at kende. Allerede fra januar vil de tre lytter-udvalgte sange og de syv yderligere finalesange kunne høres i radioen og på streamingtjenesterne.

- På den måde håber vi, at vi kan skabe en endnu større fest, når det er tid til selve showet,
siger Gustav Lützhøft.

FAKTA

  • Sange til Dansk Melodi Grand Prix 2020 skal indsendes senest 1. november 2019
     
  • Sangen må fremføres på valgfrit sprog, vare maks 3. min og ikke være offentliggjort 
    Se regler for deltagelse
     
  • DR udvælger finalesange blandt indsendte bidrag og sange indhentet i musikbranchen
     
  • Der blev skabt mere end 100.000 nye stykker dansk musik i 2018
    109.000 nye værker blev registreret hos Koda hvis medlemmer stort set alle er bosiddende i Danmark

Foto:Tidligere vindere af Dansk Melodi Grand Prix:  Ligthhouse X bestående af Johannes Nymark, Martin Skriver og Søren Bregendal vandt med sangen 'Soldiers of Love' i 2016. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS