OOawards: ny fejring af verdens- og folkemusik

Roots-genrernes organisation, Tempi, der tidligere har været en del af DMA Folk, står bag et nyt hædringsformat OOawards, der hylder verdens- og folkemusikken i Danmark.

OOawards er et skridt væk fra den traditionelle awardshow-tankegang og har en åben nominering og anderledes priser. Derfor er alle inviteret til at nominere frem til den 24. juni, hvorefter en fagjury vælger vinderne.

Priser til musikere, bands eller formidlere
OOawards kan gives for musikudgivelser og liveaktiviteter, men også andre indsatser,
der er med til at udvikle eller udbrede musikken, f.eks. personer, der har arrangeret koncerter,
formidlet musik via nye og gamle medier, engageret frivillige, indgået partnerskaber eller levendegjort
musikalske traditioner. 

Roots-scenen i Danmark er mere levende og spændende end nogensinde før og det er godt for mangfoldigheden og diversiteten på det danske musikscene. Det vil vi gerne markere! Derfor har vi,
som noget helt nyt, besluttet at uddele priser til de artister, bands, ildsjæle eller formidlere, der gør
noget ekstra spektakulært for at bringe musikken ud til publikum
,” siger daglig leder af Tempi,
Torben Eik Jacobsen

Juryen tildeler ikke kun hæder og traditionelle statuetter, men også priser, som kan bruges i karrieren
som f.eks. hjælp til PR, booking, indspilning, hjemmeside eller nye instrumenter.

Nominer en kandidat inden 24/6
Det bliver en jury af otte fagpersoner fra musiklivet, som finder vinderne af OOawards i to kategorier, Music og Access,.
Læs mere om kategorier og nominering
 


Roots-genrerne i Danmark fik i 2017 Tempi som en ny og samlet genreorganisation. Organisationen
står bag en ny fejring af verdens- og folkemusikken, der ikke ligner de traditionelle musikpriser.
 
Foto: Jacob Crawfurd/Tempi

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS