Performex: Mere musik i TV i corona-året

I disse dage udbetaler Performex vederlag for musikudøvernes TV-medvirkener i 2020.

Der har i år været rigtig mange indberetninger af TV-optrædener til Performex, hvilket er et udtryk for, at der har været langt flere musikoptrædener på TV i 2020 end de forrige år.

Flere tv-kontrakter og rettighedshavere i 2020

Det seneste år har pga. corona-nedlukningen været et hårdt år for musikudøvere og branchen generelt uden koncerter og optrædener, men til gengæld har antallet af musikoptrædener på TV i 2020 været flere end normalt. Det givet ekstra mange indberetninger hos Performex. der i år fordeler vederlagene mellem ca. 1.700 rettighedshavere. Det er 3-400 flere rettighedshavere end gennemsnittet for tidligere år.

I maj måned udbetalte Performex en ekstraordinær pulje og med den normale vederlagsfordeling, som udbetales nu, kommer Performex indtil videre op på at udbetale ca. 19 mio. til rettighedshaverne samlet set for hele året.

Hvis du mangler at indberette en TV-optræden, kan den sendes direkte til Performex der har tre års forældelsesfrist for efterkrav. Læs mere på www.performex.dk.

Forsinkelse på udbetaling af Arkiv-vederlag

På denne tid af året udbetaler Performex normalt  også vederlag for DR Arkiv, som er DRs aftale med Copydan om brug af udsendelser og klipbrug fra arkivet. Vederlaget fordeles udelukkende efter rapportering fra DR. Fordelingen giver både vederlag for musikudøvernes præstationer, der er stillet til rådighed på DRs platforme (Flow) – men tager også publikums faktiske brug i betragtning (On demand).

I år bliver denne udbetaling forsinket, da Copydan endnu ikke har kunnet udbetale midlerne grundet igangværende forhandlinger. Performex står dog klar til at udbetale, så snart midlerne kommer fra Copydan og håber at det bliver senere i efteråret.

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS