Søg om kompensation for tab inden 15/6

Fristen for at søge om kompensation via Kunststøtteordningen er forlænget til 15. juni.

Søg Kunststøtteordningen for tab i 2020/21
Ordningen er åben for artister, musikere og performere der har mistet minimum 30 procent af indtægterne fra kunstnerisk virke.

Tabet kan komme fra f.eks. aflyste koncerter, optrædener, workshops eller undervisning og foredrag mv. Kompensationen kan maksimalt udgøre 23.000 pr. måned.

Gense DAFs seneste webinar der gennemgår de mest relevante ordninger for artister, musikere og performere.   og få tilsendt link.

Få overblik via indtægtsskema
Ret til kompensation afgøres af indtægter og tab - enten sandsynliggjort via aftaler eller en referenceperiode.

For at ansøge om kompensation for 2020 skal man i minimum ét af årene 2017, 2018 eller 2019 have haft en samlet kunstnerisk indtægt på mellem 100.000 og 800.000 kroner fra A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed. Fra den 9. december 2020 er indtægtsgrænsen i øvrigt nedjusteret til mellem 96.000 og 800.000 kroner.

For tab i 2021 er indtægtskravet på mellem 96.000 og 800.000 kroner og her skal den kunstneriske indtægt være fra minimum et af årene 2018, 2019 eller 2020.

Kulturstyrelsen anbefaler at man skaber  sig overblik over tab og indtægter ved at udfylde det obligatoriske skema der hører til den specifikke ansøgningsperiode.

Find skemaet via ansøgningslink herunder. Slots- og Kulturstyrelsen svarer på spørgsmål på
Corona-Hotline tlf.: 33 74 50 00.

Kunststøtteordningen - ansøgningsfrist 15. juni

Søg om kompensation for tab i 2020
dækker 1. september -  31. december 2020.

Søg om kompensation for tab i 2021
dækker 1. januar - 31. marts 2021

Kompensation til selvstændige med CVR nr

Erhvervsstyrelsens ordninger har frister både den 15. juni og den 31. august.
Find info og ansøgningslink

Dansk Artist Forbund Dronningensgade 68 1420 København K tel 3332 6677       About us in EnglishCookie politik
Søgemaskineoptimering og CMS